STG opjusterer forventningerne: Hjemmearbejde har øget cigarsalget -NY

Udgivet den 14-08-2020  |  kl. 09:14  |  

Scandinavian Tobacco Group stiger fra børsåbningen fredag 7,7 pct. til 99,75 kr., efter at tobakskoncernen har opjusteret forventningerne til 2020.

Flere hjemmearbejdende under coronapandemien har medført øget forbrug af håndrullede cigarer og stærk vækst i online-forretningen, begrunder selskabet i en meddelelse fredag morgen.

Scandinavian Tobacco venter nu en organisk vækst i EBITDA-indtjeningen på mere end 9 pct. i år mod tidligere ventet en vækst på mere end 2 pct.

Forventningerne til den frie pengestrøm før virksomhedsopkøb er samtidig opjusteret til mere end 1000 mio. kr. fra tidligere ventet cirka 850 mio. kr.

Forventningerne bygger på resultaterne frem til dags dato herunder en stærk udvikling i juli og en vellykket integration af det knap 1,6 mia. kr. dyre opkøb af Agio Cigars.

Scandinavian Tobacco Group henviser til, at selskabets forretning har været mindre hårdt ramt af negative effekter af covid--19 pandemien end tidligere antaget, da tobaksforbruget på tværs af markeder og produktkategorier har været særdeles robust.

- Den nuværende ændring i forbrugeradfærden i USA som følge af at flere arbejder hjemme har medvirket til et tilsyneladende samlet stigende forbrug af håndrullede cigarer og en stærk vækst i online-forretningen, skriver Scandinavian Tobacco Group.

Selskabet kommer også med enkelte halvårstal, herunder en organisk vækst i nettoomsætningen på 4,9 pct., en organisk vækst i EBITDA-indtjeningen på 21 pct. og frie pengestrømme før virksomhedskøb på 547 mio. kr.

Den finansielle udvikling er ifølge tobakskoncernen fortsat positivt påvirket af lageropbygning i visse markeder, og dette vil også påvirke resultaterne i andet halvår.

Scandinavian Tobacco Group fremlægger halvårsregnskab den 28. august.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal