Stigende fattigdom er en myte

Udgivet den 12-01-2007  |  kl. 10:56  |  

Man hører jævnligt i medierne, at der er stigende fattigdom i Danmark. For eksempel meddelte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i onsdags, at der alene fra 2003 til 2004 var kommet knap 20.000 flere fattige. Den oplysning skal dog tages med et gran salt, det skriver Martin Ågerup fra CEPOS.

Ifølge AE-rådets måde at gøre det op på, er man per definition fattig, hvis man tjener mindre end halvdelen af danskernes medianindkomst. Heldigvis stiger medianindkomsten løbende, fordi danskerne hvert år oplever en reallønsfremgang og altså bliver lidt rigere år for år. Når man definerer fattigdom som halvdelen af medianindkomsten, så stiger fattigdomsgrænsen i takt med medianindkomsten.

På den ene side giver det mening til en vis grad at opfatte fattigdom som et relativt begreb. De færreste vil finde det rimeligt at benytte samme målestok for, hvad det vil sige at være fattig i Danmark anno 2006 og anno 1806. Men på den anden side forekommer det heller ikke rimeligt automatisk at hæve fattigdomsgrænsen i takt med medianindkomsten.

For eksempel er AE-rådets påstand om, at antallet af fattige er steget med knap 20.000 personer temmelig unuanceret. Det forholder sig nemlig sådan, at personerne i lavindkomstgruppen fik en højere indkomst fra 2003 til 2004. Lavindkomstgruppen oplevede en betydelig stigning i realindkomsten. De fattige blev rigere. Men medianindkomsten steg endnu mere, nemlig med fire en halv procent. Relativt set blev de fattige altså fattigere, selvom de reelt er blevet rigere. De fleste vil nok være enige i, at situationen i 2004 er bedre end situationen i 2003, fordi alle grupper i samfundet er blevet mere velstående. Derfor er fattigdomsgrænsen også steget.

Havde man i stedet holdt fast i fattigdomsgrænsen fra 2003, ville antallet af fattige i 2004 ikke være steget med 20.000 som i AE-rådets opgørelse, men tværtimod være faldet med 14.000.

Endvidere er det meget firkantet at kalde folk for fattige, blot fordi de et enkelt år har en lav indkomst.

Hvis man i et enkelt år har en lav indkomst, kan det for eksempel skyldes en selvvalgt situation, hvor man går hjemme hos sine små børn og lever beskedent eller tærer på en opsparing. Ifølge AE-rådets måde at gøre fattigdom op på er langt de fleste studerende fattige, men det ville vi normalt ikke betragte som et problem. De fleste studerende vil jo senere i livet komme til at tjene gode penge.

Undersøgelser viser, at fire ud af fem personer med en lav indkomst er ude af lavindkomstgruppen igen i løbet af tre år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:48 Obligationer/åbning: Renten stiger inden jobtal fra USA
08:30 Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året
08:23 Aktier/tendens: Ambus fine takter giver håb efter mat uge
08:10 Højere huslejer medvirkede til at sende dansk inflation op i 1,9 pct. i december
08:06 Vigtigt rateindeks for Mærsk dykker efter seks ugers optur
07:53 Ambu får hævet kursmålet til 170 kr. fra SEB efter opjustering
07:47 Tysk Vestas-konkurrent sikrede sig solid spansk december
07:42 Råvarer: Iskolde vejrforhold sender olien mod stigning for tredje uge i træk
07:31 DNB ser stor Alm. Brand-fremgang i overskud i fjerde kvartal - hæver kursmål
07:28 Ambu lægge godt fra land - men ingen månetur i sigte - spår investeringsøkonom
06:57 Obligationer/tendens: Mulighed for lille rentestigning inden jobrapport fra USA
06:52 Carnegie sætter Matas-kursmål op efter opjustering