Store forventninger til kinesisk topmøde

Kinas øverste ledelse med præsident Xi Jinping i spidsen mødes i Beijing til det tredje plenum mandag til torsdag for at fastlægge de økonomiske retningslinjer og sætte gang i væksten.

Det tredje plenum er kommunistpartiets centralkomité, som omfatter omkring 200 højtstående medlemmer og et centralt beslutningsorgan i Kinas politiske system. Netop det tredje plenum har historisk haft stor indvirkning på den økonomiske politik.

Mødet kommer på et afgørende tidspunkt for den kinesiske økonomi, da landet kæmper med en vedvarende ejendomskrise, træg indenlandsk efterspørgsel og stigende handelsbarrierer i udlandet.

Og for at understrege udfordringen viste de kinesiske BNP-data for andet kvartal tidligere mandag en skuffende lav vækst på blot 4,7 pct.

Mødet holdes for lukkede døre, og et kommuniké vedtages normalt den sidste dag, mens et fuldstændigt referat, der beskriver beslutningerne, typisk udgives et par dage senere.

Det tredje plenum var oprindeligt ventet holdt sidste efterår, men blev udskudt til juli, hvilket satte gang i spekulationer om, at mødet blev forsinket for at give tid til at formulere større politiske ændringer.

Næste år skal den kinesiske regering opgradere den økonomiske femårsplan, og de følgende to år vil bringe Xi hen mod afslutningen af hans tredje periode.

På den økonomiske front er mødet en mulighed for at kommunikere Kinas strategiske mål til verden, og en nøgleprioritet for Xi er at opnå videnskabelig og teknologisk selvforsyning. Det vil også være en chance for at genoprette den økonomisk tillid blandt virksomheder og investorer.

Nogle investorer håber på store stimulanser til at sætte skub i det svage indenlandske forbrug.

Og der er brug for nye tiltag.

Kina var hyldet ind i deflation fra oktober sidste år og fire måneder frem, hvor den kraftigste nedgang i forbrugerpriserne i 14 år materialiserede sig i januar.

Forbrugerpriserne er siden vendt tilbage til positivt territorium, men stigningerne er yderst begrænsede.

Stagnerende eller faldende priser er dårligt for økonomien, og tvinger virksomheder til at skære ned for at reducere lagre eller nedbringe produktionen grundet lav efterspørgsel, hvilket tynger rentabilitet og tillid til at ansætte nye medarbejdere.

Samtidig er ejendomssektoren efter to årtiers voldsom vækst i kraftig nedtur. Sektoren tegnede sig længe for mere end en fjerdedel af Kinas samlede vækst, men det har været under pres, siden regeringen i 2020 strammede kreditvilkårene for ejendomskoncerner for at nedbringe deres gæld. Og mange af disse virksomheder er nu på randen af konkurs.

Det afskrækker kinesere til at investere i ejendom, især da der ofte betales for fast ejendom i Kina, før det overhovedet er bygget.

Oveni de økonomiske problemer er de lokale myndigheders gæld strakt til det yderste efter tre års astronomiske udgifter til at bekæmpe covid-19-pandemien og frem for alt en ejendomskrise, der normalt har fungeret som en stor indtægtskilde gennem salg af land.

Og hvis de indenlandske problemer ikke er nok, så vækker eksporten også bekymringer.

Historisk set er det en stor vækstdriver og har direkte indvirkning på beskæftigelsen for tusindvis af virksomheder. Men sektoren er under pres fra geopolitiske spændinger mellem Beijing og Washington, såvel som dem med EU.

.\\˙ MarketWire