Supermarkeder overhaler boghandlerne

Udgivet den 10-09-2010  |  kl. 10:56  |  

Supermarkeder og kiosker sælger nu tilsammen flere bøger end boghandlerne. Det viser en ny analyse, som Dansk Handelsblad har foretaget på baggrund af branchens tal.

 

Mens forlæggerne solgte 4,9 millioner bøger til boghandlerne i første halvår af 2010, så indkøbte supermarkederne mindst 5,5 millioner bøger.

 

Analysen tager udgangspunkt i tal fra Bogmarkedets Bogbarometer, der er udarbejdet af forlæggerforeningen, og som netop nu er under udgivelse. Bogbarometeret viser, at supermarkederne indkøbte 2,8 millioner bøger i første halvår af 2010.

 

Det er en stigning på 37,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Boghandlerne købte til sammenligning kun 8,3 procent flere bøger i samme periode i forhold til 2009.

 

Supermarkederne købte dog langt flere bøger, end Bogbarometrets officielle tal viser. De fleste forlag ønsker nemlig af konkurrencehensyn ikke at opgive den handel, der går udenom ekspeditionerne, og noget tyder på, at branchen ønsker at nedtone supermarkedernes andel af salget.

Bogbarometrets tal viser derfor kun en mindre del af det salg, der er gået uden om forlagsekspeditionerne. Men langt størstedelen af de bøger, som supermarkederne køber, bestiller de uden om ekspeditionerne. Boghandlerne henter derimod kun ganske få procent uden om forlagsekspeditionerne, oplyser flere i branchen.

 

Hverken Dansk Supermarked eller Coop, der står for langt størstedelen af supermarkedssalget, vil sætte konkrete tal på, hvor mange bøger de sælger. Men Kategorichef for bøger i Coop, Stig Hall, vil gerne fortælle, at cirka 70 procent af de bøger, som koncernen køber, går uden om forlagsekspeditionerne.

 

- Vi køber kun vores faste sortiment gennem forlagsekspeditionerne. Så snart det drejer sig om store oplag til vores kampagner, bestiller vi særproduktioner og slipper på den måde for ekstra omkostninger, fortæller Stig Hall.

Hvis de 70 procent er repræsentative for dagligvarebranchen, og hvis intet af det salg er registreret i Bogbarometret, betyder det, at supermarkederne i alt købte 9,2 millioner bøger i første halvår af 2010.

 

Det tal, mener chefredaktør på bogbranchens tidsskrift, Nils Bjervig, er for stort. Han vil dog ikke komme med et præcist bud på, hvor stor en del af salget, der ikke findes officielle tal på.

 

- Men en ikke uanseelig del af salget går uden om ekspeditionerne, siger han.

Andre kilder i branchen mener, at det uofficielle tal ligger omkring 50 procent.

Uanset om supermarkeder og kiosker har købt 50 eller 70 procent flere bøger, end de officielle tal viser, svarende til 5,5 og 9,2 millioner bøger, så har de overhalet boghandlerne, og salget er stigende. Det oplever Stig Hall, Coop.

 

- Kunderne har vænnet sig til, at de kan købe bøger i supermarkedet. Vi oplever en rigtig god vækst, og det betyder, at vi nu også kan have et lidt bredere sortiment end bare bestsellere, siger Stig Hall.

Mindre supermarkeder og kiosker er kommet med i konkurrencen de seneste år - ikke mindst i turistområder og ved trafikknudepunkter. Sparkøbmand i Nr. Vorupør, Kim Poulsen, er glad for den nye varekategori.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank