Suveræn ordrerekord giver fastholdt købsanbefaling af Vestas-aktien hos Sydbank

Udgivet den 02-01-2024  |  kl. 07:29  |  
Arkiv: Foto

Vestas går en massiv omsætningsvækst i møde i de kommende år og nærmer sig nu med hastige skridt sit mål om en overskudsgrad på 10 pct. i 2025.

Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, efter at Vestas i december kunne fremvise ordre på ordre - særligt fra USA.

I fjerde kvartal blev 30 ordrer på i alt 6945 megawatt (MW) offentliggjort, og det er en "suveræn kvartalsrekord", noterer Jacob Pedersen, der dertil venter, at Vestas desuden har omkring 800 MW i uannoncerede ordrer i fjerde kvartal.

Værdien af den samlede ordreindgang i 2023 estimerer han til 18,3 mia. euro, og det lover godt for vindmøllegigantens toplinje i fremtiden.

- En samlet ordreindgang på vindmøller på 18,3 mia. euro i 2023 understreger, at Vestas står overfor en massiv omsætningsvækst i de kommende år. Den overraskende høje ordreindgang er rigtig godt nyt for Vestas' pengestrømme i 2023 og giver selskaber den højeste ordrebeholdning nogensinde ved udgangen af 2023, skriver han i et notat.

Ordreindgangen i fjerde kvartal var i høj grad drevet af USA, der stod for 4645 MW. Det er mere end en fordobling af den hidtidige rekord på 2303 megawatt fra andet kvartal af 2019.

- I forlængelse af det meget gunstige støtteregime i IRA-lovpakken i USA har vi på det seneste argumenteret for, at der måtte være en betydelig positiv effekt på vej på ordreindgangen, skriver Jacob Pedersen og fortsætter:

- Det ser vi nu, og vi har ingen grund til at forvente, at det stopper her.

Også i de kommende kvartaler er der ventet en høj ordreindgang hos Vestas - særligt i forretningen for landvind. Dertil spås vindmølleproducentens resultater i den nærmeste fremtid at bære præg af, at man har tyndet ud i den tabsgivende del af ordrebeholdningen til fordel for aftaler med bedre indtjeningsmarginer.

Det kan bane vejen for, at Vestas som minimum kan komme tæt på sit mål om en overskudsgrad på 10 pct. i 2025, hvilket endnu ikke er afspejlet i Vestas' aktiekurs på 214,30 kr., lyder vurderingen.

Vestas-aktien sneg sig netop over målstregen med en stigning på 6 pct. i 2023. Inden ordrestrømmen for fjerde kvartal var der ellers udsigt til en tilbagegang på omkring 9 pct.

Sydbank fastholder en købsanbefaling for Vestas-aktien.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal