Sydbanks bundlinje bedre end ventet (2. opd.)

Udgivet den 30-10-2012  |  kl. 13:28  |  

Sydbank leverer et klart bedre end ventet overskud i kvartalsregnskabet, hvilket også var den tendens man kunne ses hos konkurrenten Jyske Bank. Aktien får et kortvarigt løft, men sætter sig efterfølgende igen.

Basisindtjeningen blev på 1,02 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket var på linje med analytikerens forventninger. og en lille tilbagegang fra 1,03 mia. kr. Handelsindtægterne steg til 84 mio. kr. for kvartalet fra minus 16 mio. kr. for samme kvartal i fjor. De samlede indtægter blev på 1,11 mia. kr. i 3. kvartal 2012.

Sydbank fik et overskud på 411 mio. kr. før skat i kvartalet, hvilket var klart over overskuddet på 277 mio. kr., som analytikerne havde regnet med ifølge Bloomberg News. Overskuddet er forbedret fra 146 mio. kr. for tredje kvartal i fjor.

Banken ser resultatet som tilfredsstillende i lyset af de nye skærpede nedskrivningsregler og den svage vækst i samfundsøkonomien. Yderligere bemærker banken, at resultatet før skat er på niveau med forventningerne ved indgangen til året.

Omsætningerne i 2012 ventes at blive holdt på niveauet i 2008-11.

Sydbank fastholder, at banken venter nedskrivninger på 1,4 mia. kr. i 2012. Der ventes en svag stigning i basisindtjeningen og svagt stigende handelsindtægter i 2012.

Udgivet af: Aktiefokus