Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 14:18  |  
Arkiv: Foto

Et kursdyk for Sydbank i omegnen af 7 pct. svarende til et tab på 1,5 mia. kr. i markedsværdien efter en nedskrivning på den kriseramte solcellevirksomhed Better Energy er nok lige i overkanten.

Det er vurderingen fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter at den Aabenraa-baserede bank med henvisning til nedskrivningen har nedjusteret forventningerne til overskuddet i år med 150 mio. kr. i midtpunktet

Nu venter banken et overskud på 2700-2900 mio. kr. mod tidligere ventet 2800-3100 mio. kr.

Sydbank meddeler ikke hvor stort et engagement, der er med Better Energy, men at banken kan tabe op imod 450 mio. kr. på engagementet.

Med 25 pct. selskabsskat svarer det til 337,5 mio. kr.

- Når de nedjusterer forventningerne med mindre eller ca. det halve kan det skyldes, at de 450 mio. kr. er et absolut worst case og mindre sandsynligt, skriver Per Hansen, der også vurderer, at forskellen kan skyldes, at banken stod over for at skulle opjustere.

Faldet i markedsværdien på 1,5 mia. kr. svarer til en pris per indtjeningskrone (P/E) på 10.

- Sydbank prisfastsættes dog kun til lidt over det halve. Set i den sammenhæng burde kursreaktion nok have været mindre, vurderer investeringsøkonomen.

Et andet spørgsmål investorerne stiller sig selv er ifølge Per Hansen, om det er årligt tilbagevendende nedskrivninger.

- Altså om kreditbogen er dårligere end tidligere antaget. Det er den formentlig ikke, skriver Per Hansen, der fortsætter:

- Enten er der tale om en overreaktion, eller også at investorerne tager udgangspunkt i, at tabet bliver 300 mio. kr., netto. Så passer pengene

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab
07:36 Råvarer: Oliepriserne stiger trods flere usikkerheder
07:23 H+H får sænket anbefaling af Nordea efter regnskab
07:16 Obligationer/tendens: ECB-møde i fokus efter massive rentestigninger