Synoptik-koncernen opsplittes i selvstændige kæder

Udgivet den 09-09-1997  |  kl. 14:44  |  

København--9. september--NetPosten--Nordens største optikvirksomhed, Synoptik, opdeles nu i fem selvstændige kæder, fremgik det tirsdag af en pressemeddelelse. Hidtil har Netoptik og Hans Laursen i Danmark, Brilleland i Norge samt Synoptik i Sverige og Tyskland været underlagt moderkæden Synoptik. Men nu giver organisationsændringen en betydelig decentralisering af ansvaret til medarbejdere i alle selskaber.

En konsekvens af organisationsændringen er, at antallet af medarbejdere på hovedkontoret i Rødovre bliver reduceret med 20 - foprtrinsvis på ledelsesniveau.

Det er en væsentlig tilbagegang i salget af briller på det danske marked, som har tvunget koncernen til en slankning af organisationen. Synoptik ventes således ikke at kunne opfylde 1997-årsbudgettet.

Udgivet af: NPinvestordk