System B8 investerer 25 mio. kr. i renovation og tilbyggeri
Bestyrelsen for System B8 møbler a/s i Bjerringbro har vedtaget et investeringsprogram, der indebærer renovation og tilbyggeri for ca. 25 mio. kr. i løbet af 1997-98. Virksomhedens nuværende bygningsmasse renoveres og forøges med knap 2.500 kvm. ud over de nuværende 19.000 kvm., fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
Investeringen vil give System B8 en optimering af produktionsflow og logistik, mere produktive og hensigtsmæssige arbejdsgange i administrationen, et bedre fysisk arbejdsmiljø for produktionsmedarbejderne samt en mere tidssvarende facade.
System B8 forventer således, at investeringen vil bidrage til en fortsat stigning i den samlede produktivitet.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›