TCM Group A/S: Forløb på Ordinær generalforsamling
SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 190/2024
Tvis, 11. april 2024
FORLØB PÅ ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 11. april 2024 kl. 17:00 på selskabets adresse, Skautrupvej 22b, Tvis, 7500 Holstebro.
Bestyrelsens beretning var ikke til afstemning og generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.
Den reviderede årsrapport for 2023 blev godkendt af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen godkendte den fremlagte vederlagsrapport.
Generalforsamlingen godkendte det ordinære bestyrelseshonorar for regnskabsåret 2024.
Bestyrelsen foreslog ikke at udlodde ordinært udbytte. Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen.
Anders Tormod Skole-Sørensen, Søren Mygind Eskildsen, Jan Amtoft, Pernille Wendel Mehl og Erika Hummel blev genvalgt til selskabets bestyrelse. Derudover blev Björn Olsson Lissner valgt til bestyrelsen.
Efter indstilling fra revisionskomiteen blev PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor af generalforsamlingen. Derudover blev vedtaget af generalforsamlingen, at PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab opgaver skal inkludere at afgive en erklæring på bæredygtighedsrapporteringen i ledelsesberet-ningen i årsrapporten (hvis påkrævet).
Bestyrelsen havde desuden fremsat følgende forslag:
a) Bestyrelsen foreslog visse ændringer til vedtægternes pkt. 14 baseret på den seneste udvikling inden for det juridiske felt vedrørende skadesløsholdelse af bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen.
b) Bestyrelsen foreslog, at bestyrelsens bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen med maksimalt 10%. Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen.
c) Bestyrelsen foreslog, at bestyrelsen bemyndiges til at købe egne aktier. Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen.
I umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Anders Tormod Skole-Sørensen som formand og Søren Mygind Eskildsen som næstformand for bestyrelsen.
For yderligere information kontakt venligst:
CEO Torben Paulin, TCM Group A/S, på tlf. +45 21 21 04 64
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkken, Nettoline og AUBO. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 220 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Vedhæftet fil
190. Forløb på ordinær generalforsamling
\Hugin