TDC / KKR NTC sælger aktier for 4,3 mia. kr.

Udgivet den 13-09-2013  |  kl. 07:00  |  

TDC's sidste tilbageværende kapitalfond, KKR NTC, har meddelt til Bloomberg News, at den har sat sin aktieandel på 10,89 pct. svarende til 4,3 mia. kr. til salg. NTC sætter 90 mio. aktier i TDC til salg til en pris i intervallet mellem 46,2 kr. og den nuværende markedspris, hvor TDC lukkede torsdagens med en stigning på 0,1 pct. i 47,88 kr. Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til sagen.

Det amerikanske finanshus JPMorgan vil stå for salget og bookbuilding vil begynde øjeblikkeligt blev det meddelt torsdag efter lukketid, hvor handlerne vil blive afsluttet i dag.

TDC's kapitalfonde har solgt ud af aktiebeholdningen siden december 2010. TDC blev opkøbt i 2005 af NTC, som er skabt af kapitalfondene Apax Partners LLP, Blackstone Group LP, KKR & Co Permira Advisers LLP og Providence Equity Partners Inc.

Udgivet af: Aktiefokus