TDC prisstigninger møder hård kritik
Den danske telekæmpe TDC møder i øjeblikket hård kritik fra flere fronter efter, at selskabet indfører en enhedspris for fastnetopkald uanset art og længde på 1,00 kr., det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Tidligere kostede opkaldsafgiften 0,23 kr., men nu er prisen altså skruet op med mere end 400 pct., og det er bestemt ikke alle kunder der er tilfredse med det.
- Jeg er 74 år og hjerte- og sukkersygepatient. Derfor skal jeg flere gang hver uge i kontakt med lægehuset i Odder. Med en pris på 1,00 kr. for hvert opkald bliver det dyrt fremover. Især fordi jeg jo ikke altid kommer igennem første gang, siger Jørgen Kjærside, mangeårig TDC-kunde til Morgenavisen Jyllands-Posten.