Telestyrelsen: Ny sammenligning af telepriser

Udgivet den 02-11-1998  |  kl. 10:38  |  

København--2. november--NetPosten--Så er det igen muligt for private forbrugere at sammenligne de aktuelle priser på teleydelser, skriver Telestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fra søndag den 1. november kan man på Telestyrelsens hjemmeside finde en opdateret udgave af den prispjece, som Telestyrelsen udarbejdede første gang i august, og som dengang blev husstandsomdelt. Denne gang stiller Telestyrelsen pjecen til rådighed via internettet og på landets biblioteker, hvor pjecen kan hentes fra mandag den 2. november.

Ligesom i den første udgave er der i den opdaterede version af pjecen opstillet 6 forbrugsprofiler, der gør det muligt at vælge sig ind på det forbrugsmønster, der ligger tættest på ens eget. Desuden indeholder pjecen en oversigt over de forskellige selskabers priser, så man selv kan kombinere tallene, hvis man ikke føler sig dækket ind af en af de 6 profiler, Telestyrelsen har valgt. Som noget nyt er der desuden en oversigt over selskabernes listepriser for de ydelser, der indgår i pjecen.

I forhold til den første prissammenligning er der foretaget nogle mindre justeringer i de forudsætninger, der ligger bag beregningerne. Derfor kan priserne i den nye udgave ikke direkte sammenlignes med priserne i pjecen fra august. Endelig indeholder den opdaterede pjece nogle nye internetudbydere som en konsekvens af den hastige udvikling på markedet.

Heller ikke i den nye udgave indgår et begreb som kvalitet, ligesom en del kombinationsmuligheder, rabatordninger og særydelser er udeladt af hensyn til overskueligheden. Ideen er fortsat at fokusere på priserne, så forbrugerne kan bruge pjecen som et udgangspunkt, når de skal vælge telefonselskaber og teleydelser. Prisoplysningerne vil blive opdateret hvert kvartal - næste gang den 1. februar.

Pjecen kan ses på Telestyrelsens hjemmeside, www.tst.dk under punktet "Publikationer".

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder