Tesla sænker priserne på udvalgte biler for at tømme ud i bugnende lagre

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 13:01  |  

Tesla har nedsat priserne på flere af sine Model Y-biler og SUV'er, der samler støv på elbilproducentens lagre.

Det skriver Bloomberg News.

Rabatterne omfatter dels skræddersyede biler, hvor køberen har valgt blandt andet farve, hjul og inventar, og modeller, der specifikt står står i et af Teslas lagre.

Normalt tager Tesla ellers ekstra for at lade køberne skræddersy deres biler med en startpris på 1000 dollar, men lige nu tilbydes rabatter på op mod 4600 dollar på SUV'er og mindst 5000 dollar på udvalgte Model Y-biler.

Teslas tilbud kommer ifølge Bloomberg News, efter at elbilproducenten i første kvartal producerede 46.561 elbiler mere, end der blev leveret i samme periode.

Forklaringen på lagerophobningen er ifølge Tesla, at selskabets fabrik i Californien måtte skifte til at producere sedanudgaven af Model 3 samt en fabriksnedlukning i Tyskland.

Den forklaring køber analytiker Ryan Brinkman fra JPMorgan dog ikke. I en analyse skriver han ifølge Bloomberg News, at forskellen på leveringer og producerede biler "afkræfter fortællingen om, at leveringerne i første kvartal skulle skyldes udbud frem for begrænset efterspørgsel".

Aktien i Tesla stiger 0,3 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi