Thornico øger sit tilbud til Hartmann-aktionærer og køber op: Vil give 360 kr. per aktie

Udgivet den 12-10-2023  |  kl. 11:05  |  
Arkiv: Foto

Opkøbsdramaet mellem aktionærerne i Brdr. Hartmann og Thornico med Hummel-rigmanden Christian Stadil i spidsen ser ud til at nærme sig en afslutning.

Thornico har øget sit bud til 360 kr. fra 300 kr. og har samtidig nu sikret sig 80 pct. af aktierne og stemmerettighederne i emballageproducenten.

Det meddeler Hartmann torsdag formiddag.

Det er sket, efter at Thornico har købt en aktiepost på cirka 10 pct., som er overtaget fra en gruppe større aktionærer i form af Handelsbanken, VN Capital, Aktia og Abaco Company.

Som en del af aftalen har sælgerne af aktierne indvilget i at stemme for forslaget om en afnotering af aktien fra fondsbørsen.

Både Handelsbanken og VN Capital har tidligere meddelt, at de ville stemme imod en afnotering. Men det efter Thornicos oprindelige bud på 300 kr., som mange aktionærer fandt utilstrækkeligt.

Det fik en gruppe på 750 utilfredse investorer, der tilsammen repræsenterede mere end 3 pct. af de stemmeberettigede aktier, til at gå sammen mod afnoteringsbuddet fra Thornico.

Hvorvidt aktien skal afnoteres, vil blive besluttet på en ekstraordinær generalforsamling 16. oktober. Det kræver et flertal på 90 pct. af afgivne stemmer og af den repræsenterede aktiekapital.

Hartmann-aktien stiger torsdag formiddag 12 pct. til 354 kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje