Tildeling af betingede aktier til direktion og ledende medarbejdere

Udgivet den 12-09-2014  |  kl. 11:32  |  

København, 2014-09-12 11:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --   Betinget aktieprogram Bestyrelsen har besluttet at tildele betingede aktier i overensstemmelse med retnings­linjerne for incitamentsaflønning vedtaget på selskabets generalforsamling den 12. marts 2014. Ordningen omfatter i alt 8.875 betingede aktier fordelt med 3.525 aktier til direktionen og 5.350 aktier til en kreds af ledende medarbejdere. Markedsværdien af de betingede aktier udgør ca. 6,5 mio. DKK beregnet på baggrund af et gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen i perioden den 4. – 10. september 2014 (begge dage inklusive).   Betingede aktier vil være til rådighed i september 2017, tre år efter tildelingen, under forud­sætning af, at ALK opnår de økonomiske målsætninger for optjening samt at ansæt­telsesforholdet i ALK-koncernen ikke er sagligt opsagt fra selskabets side eller op­hævet i den treårige periode fra tildelingstidspunktet i 2014.  Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive funktionsområder.  Tildelingen af betingede aktier ændrer ikke ved selskabets økonomiske forventninger.   Der er ikke tildelt betingede aktier til bestyrelsens medlemmer.  ALK-Abelló A/S  Kontaktperson: Steen Riisgaard, bestyrelsesformand, tlf. 4574 7576  Vedhæftede filer:FM_30_14DK_12092014.pdf

Udgivet af: NPinvestordk