Tirsdagens aktier: Ørsted og Vestas til tops på øget renteoptimisme

Udgivet den 10-10-2023  |  kl. 17:07  |  
Arkiv: Foto

Ørsted tog endnu en dag øverst på C25-skamlen, hvor aktien sammen med Vestas igen blev hjulpet af den øgede optimisme omkring potentielt lavere renter.

Renterne steg en smule tirsdag, men det kom i kølvandet af et kraftigt fald mandag, hvor flugt til sikker havn var med til at drive rentebevægelsen, der også var drevet af kommentarer fra en række topfolk fra den amerikanske centralbank. Meldingerne herfra er, at tiden med pengepolitiske stramninger er ved at være et overstået kapitel.

- Der begynder at komme flere tal, der peger på, at inflationstrenden er nedad. Samtidig giver uroen i Mellemøsten også en god grund til at holde lidt igen med stramningerne. Det er med til at presse renterne nedad, siger Oskar Barner Bernhardsen, investeringsstrateg hos Saxo Bank, til MarketWire.

Samlet set lukkede C25-indekset med en stigning på 2,0 pct. i 1702,69, og stemningen var også positiv i resten af Europa, hvor Stoxx 600-indekset ved dansk lukketid lå med et plus på 1,9 pct.

GRØNNE AKTIER FORTSATTE OPTUREN

De grønne aktier har haft et svært 2023 med fald på mere end 40 pct. til Ørsted og knap 30 pct. til Vestas i kølvandet af den stædigt høje inflation og de kraftige rentestigninger.

De seneste to handelsdage har dog været anderledes opmuntrende for aktionærerne i de to grønne aktier.

Tirsdag blev Ørsted-aktien himmelsendt med et plus på 7,8 pct. til 370 kr. efter mandagens stigning på 3,2 pct., og Vestas-aktien steg 5,6 pct. til 147,18 kr. efter mandagens fremgang på 2,3 pct.

- Hvis narrativet om lavere inflation igen bider sig fast, kan det få markedet til at tro på lavere renter på sigt, og det bør være en fundamental grund til at de grønne aktier kan få en opblomstring på den korte bane, vurderer Saxo Banks investeringsstrateg.

GN, der også falder i den rentefølsomme kategori, fik gentaget anbefalingen "køb" af Danske Bank, der dog skar en smule af kursmålet til 215 kr. fra 230 kr.

Danske Bank ser fortsat stort potentiale i GN-aktien på lidt længere sigt, da der ses store synergier i sammensmeltningen af de to divisioner.

GN-aktien steg 4,7 pct. til 121,35 kr.

MÆRSK RAMT AF UDSIGT TIL DROPPET SÆRREGEL

Mærsks B-aktie sluttede tirsdag med et fald på 2,0 pct. i 12.970 kr. efter meldingen om, at EU ikke vil forlænge en særlig undtagelse, der hidtil har fritaget rederiernes alliancer for at være underlagt konkurrencereglerne.

Hvis mulighederne for at indgå alliancer ophæves eller begrænses, så er muligheden for at være lige så effektiv alt andet lige hæmmet, siger senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank til MarketWire.

- Det kommer lidt ubelejligt for containerrederierne, lyder det videre.

CHR. HANSEN OG NOVOZYMES FÅR LØFTEDE ANBEFALINGER FØR SAMMENLÆGNING

Før fusionen af Chr. Hansen og Novozymes har begge selskaber fået løftet anbefalingen hos norske DNB til "køb" fra "hold".

Det faldt samtidig med, at de to også kom med nyt om tiden efter det forestående bryllup - herunder den fremtidige divisionsstruktur og ledelsesholdet.

Fremover vil det nye fælles selskab, der endnu ikke er navngivet, bestå af divisionerne Planetary Health Biosolutions og Food & Health Biosolutions.

Begge aktier startede dagen stærkt med stigninger på cirka 3 pct., men slutfacit blev et plus på 0,2 pct. til 443,60 kr. for Chr. Hansen og 1,0 pct. til 293,20 kr. for Novozymes.

Generelt havde de defensive aktier det lidt sværere i tirsdagens danske aktiemarked med en stigning på 0,7 pct. til 738 kr. til Coloplast.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start