Tirsdagens aviser med Danske Bank, Wolt og Cowi

Udgivet den 25-01-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

INVESTORER HAR I 2022 TABT 620 MIA. KR. PÅ C25-AKTIERNE

Eliteaktiernes chokstart på året tog til mandag, og C25-indekset er nu faldet med 13 pct. på bare tre uger. Tændsatsen er den stigende rente, men også Ukraine giver nervøsitet, mens kursfaldene bliver selvforstærkende. (Forside, side 18-20)

DANSKE BANK BETALER HVER DAG BØDER FOR HVIDVASKROD

Danske Bank har i 16 måneder betalt dagbøder i Norge. Det er man ifølge professor den eneste bank, der gør. (Side 4)

2022 LIGNER NYT VILDT ÅR FOR SELSKABSHANDLER

Sidste år var historisk hektisk, men 2022 ser ud til igen at blive travl for M&A. (Side 6-7)

LØNPRES ULMER I ØKONOMISK UNDERGRUND

Vi har råd til højere løn, men en skjult faktor for lønudviklingen i Danmark kan få lønpres ud af kontrol. (Side 14-15)

KRIGSFRYGT ER NU REEL FAKTOR I MARKEDERNE

USA varsler militære forstærkninger til Nato-lande med både tropper, fly og skibe. Natos Stoltenberg siger, vi vil "forsvare vores allierede". (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

OPRØRT WOLT ER UDELUKKET I SKÆBNESAG OM SKATTEBETALING

Skatterådet skal i dag afsige kendelse i den første sag af sin art om et Wolt-bud, der kan få afgørende betydning for beskatningen af den såkaldte platformsøkonomi. Men budtjenesten selv er afskåret fra at komme med input og kritiserer retssikkerheden i sagen. (Forside, side 4-5)

STATSGÆLDEN DYKKER TIL LAVESTE SIDEN 2009
Trods coronakrise og kompensationspakker har statsgældens andel af BNP i 2021 været den laveste i 12 år. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

COWI-DIREKTØREN SATSER DET HELE PÅ GRØNT

Den rådgivende ingeniør-koncern Cowi vil fremover afvise ikke-bæredygtige byggerier og projekter inden for fossil energi. Om tre-fem år skal virksomheden være helt grøn fastslår koncernchef Lars-Peter Søbye. (Forside, side 6-7)

BLODRØD DAG FOR DANSKE AKTIER: C25-SELSKABER BARBERET MED 125 MIA. KR.

Kurserne er raslet ned i det danske C25-indeks siden begyndelsen af januar. Mandag fortsatte nedturen med et kursfald på 3,5 pct. (Side 4)

DANSKE BANKS KLIMASATSNING FÅR DUMPEKARAKTER

Danske Bank vil være grøn frontløber i den finansielle sektor, men kunderne tror ikke på bankens klimainitiativer, viser en ny imagemåling fra Voxmeter. (Side 10)

STIGENDE RENTER OG TILLIDSKRISE ER FINANSSEKTORENS STØRSTE RISICI

Finanstilsynet har i sin halvårlige opdatering af risikobilledet udpeget de væsentligste risici for den finansielle sektor. (Side 13)

FEDERAL RESERVE SKAL STANDSE INFLATIONEN OG REDDE OPSVINGET

Inflationen i USA udvikler sig langt kraftigere end forventet, og det øger presset på Federal Reserves pengepolitiske komité, der ventes at foretage en kraftig kursjustering af den hidtidige pengepolitik for at forhindre inflationen i at løbe løbsk. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer