Tirsdagens aviser med DFDS, Mærsk og Lundbeck

Udgivet den 30-11-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

EUROPÆISK BANKTILSYN SLÅR ALARM - INDTJENINGEN ER FOR LAV

Indtjeningen i bankerne er ifølge bestyrelsesformand for det europæiske banktilsyn, José Manuel Campa, for lav. Han peger på, at investorernes nettoafkast siden 1998 har været på minus 36 pct. I Danmark har indtjeningen ikke rykket sig i 16 år. (Forside, side 10-11)

IKEAS BRUGERE HAR OPDAGET NYE BEHOV

Trods endnu en nedlukning har Ikea solgt for mere end nogensinde før. Fokus er nu på nyt varehus. (Side 2)

KINA-RETRÆTE ÆNDRER SPILLEREGLERNE FOR DANSK SHIPPING

Tøjkoncerner og møbelvirksomheder begynder at rykke produktionen tættere på forbrugerne i Vesten. Fortsætter den trend, kan DFDS blive den store vinder, mens Mærsks containerskibe er mindre heldigt positioneret. (Side 6-7)

LIDL VIL NÅ 200 BUTIKKER I DANMARK

Med en ny direktør i spidsen vil Lidl skubbe på sin udvikling i Danmark. Detailkæden vil udnytte sin markante størrelse. (Side 8)

STARTUP-EVENT ÅBNER DØRE TIL UDENLANDSKE INVESTORER

Danske Wawa Fertility håber, at en tur på verdens førende iværksætterevent i Helsinki kan føre til en kapitalindsprøjtning i foråret. (Side 14)

INVESTORER KRÆVER OMSTILLING MEN HALTER MED EGEN POLITIK

Danske investorer går med deres signatur foran for at stoppe afskovning, men flere af dem har ingen politik på området. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

FALSK TOPCHEF LÆNSER DANSK VIRKSOMHED FOR 14 MIO. KR.

Danske Lumasense Technologies er ramt af den såkaldte direktørsvindel. En kriminel udgav sig for at være koncernchef og fik lokket en stor sum penge ud af den danske direktør og over på en udenlandsk konto. (Forside, side 4-5)

INDKOMSTER SLÅR REKORD TRODS CORONAKRISE

Danske lønmodtagere har en rekordhøj stigning i indkomsten i coronakrisens første år trods nedlukninger og restriktioner. (Side 8-9)

STREAMINGGIGANTER GÅR SAMMEN OM NY GRATISTJENESTE

Viacomcbs, der står bag Paramount+, og Nent, der har Viaplay, åbner den annoncefinansierede streamingtjeneste Pluto TV i Danmark. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TVIVLSOM KLIMAEFFEKT AT SÆLGE "SORTE" AKTIER

Det har kun ringe eller ingen effekt på den grønne omstilling at sortliste bestemte aktier og i stedet kanalisere investeringerne over i mere bæredygtige selskaber, viser ny forskning. (Forside, side 6-7)

LUNDBECK MISTER USA-CHEF

Medicinalselskabet Lundbeck må vinke farvel til sin USA-chef, og den rokade løses internt ved at give mere magt til danske Jacob Tolstrup. (Side 2)

STORT MILLIONUNDERSKUD I MASAI

Masai Clothing Company, der for få år siden var kendt for vækst og succes, endte 2020/21 med et minus på 157 mio. kr. (Side 8)

KRAV OM CORONAPAS I TDC

Både kontoransatte og kørende teknikere i TDC's infrastrukturselskab, TDC Net, ventes i løbet af kort tid at skulle vise et gyldigt coronapas, når de møder på job. (Side 9)

VERDENSHANDELSORGANISATION HAR KURS MOD ENDNU ET NEDERLAG

For anden gang er WTO's 12. ministerkonference aflyst på grund af corona. På intet tidspunkt i sin mere end 25-årige eksistens har WTO formået at få forhandlet en bredtfavnende international handelsaftale. (Side 12-13)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget