Tirsdagens aviser med DSV, TDC og Lego

Udgivet den 13-10-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

VIRKSOMHEDER JUBLER: LEDIGE I JOB HURTIGERE

Det er vigtigt, at der er arbejdskraft til rådighed, vurderer direktør i BC Hospitality Group. Nye tal viser, at 38,5 pct. af de ledige får job inden for fem måneder efter deres dagpenge er opbrugt. I 2013 var det blot 18,4 pct. Kommission foreslår nyt dagpengesystem, hvor karensdage og lavere sats til nyuddannede er i spil. (Forside, side 16-17)

LEVERANDØRER TIL VW FRYGTER SALGSDYK

Danske underleverandører til Volkswagen følger nervøst skandalen i den tyske bilgigant. De frygter at blive ramt af færre ordrer fra bilindustrien. (side 6-7)

EKSPORTEVENTYR KLEMT AF MYNDIGHEDERS NØLEN

Nordisk Rebalance har store eksportdrømme, men mere end tre års kamp mod danske myndigheder har sat drømmene på hold. (side 8)

INVESTERING I IVÆRKSÆTTERE SKAL GIVE TRYG FORSPRING

Forsikringsselskabet Trygs topchef, Morten Hübbe, vil slå konkurrenterne på innovation. Derfor satser Tryg på iværksættere inden for forsikring. (Side 10)

DSV’S MILLIARDSATSNING ER EN GIGANT I KNÆ

Det amerikanske selskab UTi Worldwide er en underskudsforretning i milliardklassen. Koncernen kæmper med høj gæld og dystre fremtidsudsigter. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

LEGO HAR FÅET FAT I KVINDERNE

For tre år siden fik Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp offentlig kritik for at ansætte for få kvinder i ledelsen. I dag er billedet vendt, og legetøjskoncernen får langt flere kvindelige talenter ind i de øverste ledelseslag. (Forside, side 4-5)

PRISERNE STÅR STILLE - MEN BANKGEBYRERNE TORDNER OPAD

Mens forbrugerpriserne i Danmark langsomt kravler opad, fortsætter bankgebyrerne med at stige i et hastigt tempo. Konkret er bankgebyrerne steget med 10,9 pct. fra september 2014 til september 2015. Forbrugerpriserne steg generelt i samme periode med sølle 0,5 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TDC HÆVER MOBILPRISER

TDC forsøger at udfase sine billigste mobilabonnementer. Det ventes, at konkurrenterne vil gøre det samme. (Forside, side 5)

LEGO ER KLAR TIL AT BRUGE MILLIARDER PÅ ET GRØNT ANSIGTSLØFT

Lego købte i 2012 en bid af en havmøllepark for at sikre 100 pct. grøn energi i 2020. Siden er salget og energiforbruget eksploderet. Nu åbner Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp for flere grønne energiinvesteringer. (Side 3)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder