Tirsdagens aviser med Mærsk, Vestas og Novozymes

Udgivet den 08-09-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SEB-KUNDER BRUGER OMSTRIDT SKATTEFINTE

SEB hjælper i stor stil investorer med at slippe billigere i udbytteskat. Kunder i storbanken låner aktier af hinanden for mia. af kr. for at undgå at betale skat af udbyttet. Eksperter vurderer, at metoden kan stride mod dansk lov, mens skattefinten er en guldgrube for SEB. Nordea og Danske Bank afviser at være involveret i skatte-cirkus med aktieudlån. (Forside, side 6-7)

TAGPAP-GIGANTERS MÆRKNINGSORDNING KAN VÆRE ULOVLIG

En mærkningsordning for tagpap, som styres af Icopal og Phønix, er slet ikke godkendt af konkurrencemyndighederne. Også EU er skeptisk. (Side 11)

MÆRSK-AKTIEN FÅR SIKKERHEDSNET

Et milliardstort aktietilbagekøb i koncernen kan udgøre et sikkerhedsnet for aktiekursen, lyder det fra investeringsekspert der mener, at hvis det i de kommende måneder går som i den første uge, vil aktien være solidt understøttet af aktietilbagekøb. (Side 12)

GLOBALE SELSKABER FLIRTER MED DANSK JOBEXIT

Fire ud af ti multinationale virksomheder i Danmark har inden for det seneste år overvejet at flytte investeringer og job ud af Danmark, og det vækker bekymring. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

GODE KUNDER - ELLER HØJRISIKABLE SPEKULANTER?

Kæmpelån til blandt andet de to fallerede og siden fængselsdømte ejendomsmatadorer Kenneth Schwartz Thomsen og Steen Gude kommer til at spille en central rolle i erstatningssagen mod ledelse og revision i krakkede Roskilde Bank. Lånene var ifølge Finansiel Stabilitet dybt uansvarlige. (Forside, side 4-5)

VIRKSOMHEDEN SOM KAN FORVANDLE SNAVS TIL GULD

I Novozymes står væksten på virksomhedens største område, vaskemiddel, bumstille. I virksomhedens laboratorium i Bagsværd forsøger forskerne at finde nye måder, hvorpå de kan fjerne pletterne og få væksten tilbage. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VESTAS ER BAGUD I KINA

Serviceaftaler har i mange år holdt hånden under vindmøllekoncernen Vestas, og en tredjedel af de knap 20.000 ansatte er beskæftiget i serviceforretningen. Vestas’ topchef, Anders Runevad, søsatte sidste år et angreb på det vigtige kinesiske marked for at få kunderne til at forlænge deres servicekontrakter. Men salget halter fortsat. (Forside, side 6-7)

BETONGIGANT HAPSER KONKURRENTERNE

Betonelementkoncernen CRH Concrete fortsætter sin jagt på opkøbsmuligheder. De seneste år har budt på flere opkøb, og hvis de rigtige muligheder opstår, udelukkes yderligere opkøb i både Danmark, Sverige og Norge ikke. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

11:24 Aktier/middag: Rød bølge fra USA skyller ind over C25
10:23 Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal - aktien stiger
10:04 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juli - falder trods ventet stigning
09:36 Amerikansk biotekselskab i tocifret plus: Gør klar med fase 3-studie af vægttabsmiddel
09:19 Aktier/åbning: DSV blandt de få lyspunkter i rødt marked
09:02 Danske Banks udlodning til aktionærerne belønnes med løftet kursmål hos børshus
08:59 Obligationer/åbning: Global rentestigning smitter af i Danmark
08:23 Aktier/tendens: Store fald i USA kan smitte af på det danske marked
08:18 Sydbank: Investorernes pludselige recessionspanik er overdrevet
07:53 Råvarer: Olieprisen falder på bekymring for svag kinesisk efterspørgsel
07:51 Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal
07:37 Nestlé sænker forventningerne: Aftagende priser tynger salgsvæksten
07:22 Tysk Vestas-rival opjusterer efter stærk driftsfremgang i første halvår
07:16 Schweizisk medicinalgigant opjusterer efter fremgang i andet kvartal
06:54 Asien: Amerikansk tech-udsalg smitter kraftigt af i især Tokyo
06:54 Obligationer/tendens: Globalt rentemarked indikerer højere rente
06:35 DSV/SEB: Kursmålet hæves til 1410 kr. fra 1340 kr. efter flot regnskab
06:35 DSV/HSBC: Kursmålet løftes til 1300 kr. fra 1120 kr. efter stærkt regnskab
06:32 Asien: Amerikansk tech-udsalg smitter kraftigt af i især Tokyo
06:32 Valuta: Perfekt storm giver kraftig yen-styrkelse og skyder lukrativ carry-handel i sænk