Tirsdagens aviser med Nordea, Genmab og H+H

Udgivet den 19-02-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KØBENHAVN VIL FÅ UDRENSNING BLANDT RESTAURANTER

København har 20 pct. flere restauranter, end der er brug for. Det mener en branchekender, der vurderer, at der ikke har været kundegrundlag nok trods optimisme på dansk gastronomis vegne. (Forside, side 6-7)

PÅ TIDE AT BANKERNE STARTER ETISK OPGØR

Finanssektorens moralske oprydning kommer for sent, siger topchef i PFA Allan Polack, der mener, at han altid selv har været optaget af ordentlighed. (Side 8)

GENMABS HELSÅRSSKØN I FOKUS VED ÅRSREGNSKAB

Brodden er taget af Genmabs regnskab, da salget af Darzalex er kendt. Men prognosen for hele 2019 indeholder flere usikkerheder. (Side 10)

H+H SER FORTSAT BRITISK VÆKST EFTER BREXIT

Porebetonproducenten H+H har både et nødlager og en plan for en økonomisk nedtur klar, hvis brexit ender uden aftale. Men på lang sigt tror H+H på vækst. (Sie 14-15)

BERLINGSKE BUSINESS

REMA 1000 BULDRER DERUDAF

Rema 1000's særlige koncept, hvor selvstændige købmænd styrer de enkelte butikker, har gjort kæden til den hurtigst voksende på det danske dagligvaremarked. Direktør Henrik Burkal bebuder fortsat butiksåbninger. (Forside, side 6)

NÆSTEN HALVDELEN AF MICHELIN-GÆSTERNE ER TURISTER

Michelin-restauranterne i København tiltrækker gæster i massevis fra udlandet. Knap halvdelen af gæsterne kommer nemlig langvejs fra, viser en ny analyse. (Side 8)

NORDEA-TOPCHEF LANGER UD EFTER INVESTORERNES UTÅLMODIGHED

Investorerne er for utålmodige i forhold til vores resultater, lyder det fra topchefen i Nordea, Casper von Koskull, der langer ud efter aktiemarkederne. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FORMAND HAR SIKRET SIG FIRE ÅR MERE I NYKREDIT

Formand for ejerforeningen Forenet Kredit og næstformand i Nykredit, Nina Smith, er sikker på at blive genvalgt, når der i marts er valg til repræsentantskabet i Forenet Kredit. Hun stiller også op til formandsvalget i foreningen, som kritiseres for at være udemokratisk. Side 6-7

URO I LEDELSESKONTORERNE GØR EFTERFORSKNING I TOP-TOY VANSKELIG

Turbulens på ledelsesgangen i legetøjskoncernen Top-Toy gør det svært at afdække, om der har været urent trav i koncernen op til konkursen. (Side 4)

IT-VIRKSOMHED TJENER MILLIONER PÅ HJEMMESIDER

It-virksomheden Danaweb har præsteret et imponerende overskud de seneste år. Et bevidst fravalg af ét produkt har fået Danaweb til at spinde guld på især søgeoptimering. (Side 9)

NORDEA-CHEF LOVER VENDING

Efter flere år med pres vil udviklingen vende i 2019, lyder det fra Nordeas topchef, Casper von Koskull. (Side 10)

STUDIUM KAN BREMSE GENMABS MILLIARDDRØMME

Den amerikanske investeringsbank Jefferies ser konturer af noget, der kan ramme salget for Genmab og partneren Johnson & Johnsons supersællert. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing