Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Nets
BØRSEN
NOVO-CHEF FORUDSER TO ÅRS VÆKSTPAUSE
Novo Nordisk er presset på væksten helt frem til 2019, men derefter vil medicinalgiganten igen levere tocifrede vækstrater. Det vurderer koncernforskningschef Mads Krogsgaard Thomsen. Deutsche Bank vurderer, at sukkersygepille kan blive den transformerende joker for Novo, mens koncernens topchef for forskning mener, at konkurrenten Sanofi er hægtet af. ((Forside, side 6-7)
MÆRSK-CHEF: EXIT VAR HALVANDET ÅR UNDERVEJS
APM Terminals afgående direktør, Kim Fejfer, begyndte allerede i 2015 at overveje sin fremtid. Nu skifter han til A.P. Møller Holding, men vil dog ikke løfte sløret for, hvad han skal lave. (Side 8)
STORINVESTOR UTILFREDS MED ATEAS TAVSHED OM SIGTELSE
Nordens største leverandør af it, Atea, kan se frem til at stå skoleret hos sin største aktionær, Folketrygdfondet. Ateas største investor finder det uacceptabelt, at selskabet ikke har informeret om en sigtelse for bestikkelse. Atea er tavse om kritikken. (Side 10)
USA ER AFGØRENDE FOR GN'S VÆKSTSTRATEGI
Succes i USA er altafgørende for, at GN Hearing leverer sin del af GN Store Nords vækststrategi frem til 2019. USA står for 50 pct. af forretningen ifølge meldingen fra topchef Anders Hedegaard på kapitalmarkedsdagen i Ballerup mandag. (Side 10)
KAPITALINDSKUD SKAL LØFTE DANSK SMALBÅND
Opsamling af værdifulde data styrkes gennem billigt alternativ til mobilnetværk og kraftige wifi-net, mener stifteren af IoT Denmark, som har opnået eneret på udbredelsen af det oprindeligt fransk-etablerede netværk Sigfox i Danmark. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
STADIG FLERE ER NERVØSE FOR GLOBALISERINGEN
Udlytningen af de rutineprægede job, giver ikke nødvendigvis bedre stillinger til danskerne. Flere og lere danskere er begyndt at blive nervøse for globali seringen, viser en ny undersøgelse fra DI. (Forside, side 4-5)
BANKER I HÅRD KAMP FOR AT HOLDE NETS PÅ KURSEN
Børsintroduktionen af Nets har slet ikke fået den lyvende start, der var ventet. Bankerne bag børsdebutanten må bruge store beløb på at understøtte kursen efter et forløb, der har været præget af grådighed hos både købere og sælgere. (Side 8-9)
MÆRSKS OLIEDEL BLIVER KÆDET SAMMEN MED STRIBER AF KONKURRENTER
Oliegiganter som Shell og Exxon kan være på vej til at sælge deres Nordsø-aktiviteter til A.P. Møller-Mærsk. Også et samarbejde med DONG er en mulighed. (Side 12)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
KAPRING VARSLER OPBRUD PÅ PENSIONSMARKEDET
Der bliver skrevet historie, når Sportmaster den 1. november flytter 1000 ansattes pensionsopsparinger til pensionskassen Sampension. Det er første gang nogensinde, at en arbejdsmarkedspensionskasse har kapret en stor virksomhedskunde fra de kommercielle pensionsselskaber. (Forside, side 6-7)
GN VIL GØRE DET, DE ER BEDST TIL
GN Store Nord solgte søndag GN Otometrics fra for en pris på en lille milliard kr. Selskabet lå ifølge ledelsen, uden for GNs kernekompetencer. Det handler om at være fokuseret, siger topchefen. (Side 4)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯