Tirsdagens aviser med SAS, Nordes og DFDS

Udgivet den 19-07-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NORDEA-TOPCHEF: VI SKAL VÆNNE OS TIL EN NY VERDEN

Høj inflation og højere renter skaber en ny virkelighed, som danskerne skal lære at agere i. Det vurderer Nordeas topchef Frank Vang-Jensen. Især husholdninger med høj gæld får det hårdt. (Forside, side 6-7)

STOREKSPORT AF GRØN STRØM TIL TYSKLAND MENS ELPRISEN VAR HØJ

Mens Jylland selv led under en høj elpris, storeksporterede man strøm til Tyskland. Men det er helt efter bogen ifølge konsulent for energisektoren. (Side 5)

AABENRAA HAVN KLAR TIL ET EKSPORTEVENTYR

Muligheden for at satse på grønt brændstof kom overraskende for Aabenraa Havn, der nu gør klar til et eksporteventyr. (Side 8)

EUROPA FRYGTER FOR ET RUSSISK GASSTOP

Et vedligeholdelsesarbejde har den seneste uge været i gang på Nord Stream 1, der er hovedåren for leverancer af russisk gas til Europa. Tyskland frygter, at den vigtige gasledning ikke genåbner som planlagt. (Side 12-13)

INVESTORER TROR GASLUK KAN UDLØSE STØRRE KURSFALD

Aktiemarkedet kan blive ramt, hvis gashanerne forbliver lukkede torsdag. Vurderingen lyder på en negativ kortsigtet effekt med kursfald på 5-10 pct. på aktiemarkedet. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

TYSK NATURGASKRISE KAN BREDE SIG TIL DANSKE VIRKSOMHEDER

Frygten for, at den centrale naturgasrørledning, Nord Stream 1, ikke vil blive genåbnet torsdag som planlagt, får tyske industrigiganter til at slå alarm. Danske virksomheder er stærkt bekymrede, for der er for lidt gas på lagrene. (Forside, side 6)

PASSAGERERNE ER VENDT TILBAGE TIL DFDS

DFDS er blevet mere optimistisk med hensyn til 2022. Det kan rederiet især takke de passagerer, som det sejler med, for. Forventningerne til driftsresultat opskrives. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TELIA SKYDER SALGSRYGTER NED - SATSER OVER 1 MIA. KR. PÅ WIFI-LØSNINGER VIA EGET NETVÆRK

Efter kundeflugt og en pludselig fyring af topchefen fastslår efterfølgeren, at Telia Danmark ikke er til salg. Tværtimod vil man tilbage på vækstsporet. Det skal ske gennem store investeringer i 5G-teknologi. (Forside, side 6-7)

NORDEA ADVARER OM STIGENDE RENTER

Det bliver smertefuldt for erhvervslivet og forbrugerne, at renterne stiger efter et årti, som koncernchef Frank Vang-Jensen kalder et mega-eksperiment. (Side 3)

STORBANKER STÅR OVER FOR ET GENERATIONSSKIFTE

Fire af landets største banker har topchefer, som er fyldt 61 år. Finanstilsynet har indtil videre spændt ben for Jyske Banks generationsskifte. (Side 8-9)

EN AF VERDENS STØRSTE KAPITALFORVALTERE SER TIDEN INDE TIL AT KØBE OBLIGATIONER

Ultralave renter har i adskillige år gjort obligationer uattraktive for investorerne, men ifølge en af verdens største kapitalforvaltere, Pimco, er tiden inde til, at man polstrer sin portefølje med dem for at sikre sig mod fremtidig markedsuro. (Side 10)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder