Tirsdagens aviser med Vestas, Novo Nordisk og Lundbeck

Udgivet den 26-04-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FALCK OPFATTES SOM MAGTFULDE MONOPOLISTER

Redningskoncernen Falck bruger grov retorik, når guldrandet ambulancekørsel er truet af konkurrence. Politikerne var udsat for massiv lobbyisme, og havde ofte Falcks øverste ledelse i telefonen. En langvarig konkurrencesag er nu sat i gang. (Side 8)

DANSK FRØGIGANT SER STOR FREMTIDIG VÆKST PÅ DEN SYDLIGE HALVKUGLE

Verdens største eksportør af græsfrø, milliardkoncernen DLF, køber et sydamerikansk selskab og går i offensiv på en ikke-opdyrket halvdel af kloden. DLF's globale førerposition er i dag primært hentet på den nordlige halvkugle. (Side 9)

VERISURE ANGRIBER G4S PÅ ALARMMARKED

Alarmkoncernen Verisure vil være Danmarks største udbyder af private alarmsystemer. Direktør Rasmus Busk vil gøre op med, hvad han ser som, forældet tilgang til markedsføring i branchen. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE VINDKÆMPER ADVARER MOD GRØN SLINGREKURS

De senere års slingrekurs inden for grøn energi får de to vindkæmper Vestas og Siemens Wind Power til at danne fælles front og advare om, at Danmark er tæt på at miste førstepladsen inden for vindenergi. Flere investeringer efterlyses, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at bevare sin førerposition. (Forside, side 4-5)

NOVO NORDISK SER FORSKERORDNING SOM LAPPELØSNING

Novo Nordisk har svært ved at fastholde højtuddannede specialister fra udlandet. Den høje danske skatteprocent betyder, at internationale forskere går efter korte ophold i Danmark, mener topchef Lars Rebien Sørensen, der ser forskerordningen som en slags lappeløsning. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DI ØGER PRESSET PÅ LØKKE - KRÆVER FLERE REFORMER

Erhvervsorganisationen DI spiller ud med nye krav til regeringen om ambitiøse reformer, som blandt andet skal flytte penge fra pensioner og førtidspensioner til skattelettelser for de højest lønnede. Eksperter tvivler på, at DI's forslag har en realistisk chance økonomisk såvel som politisk. (Forside, side 6-7)

SPAREIVRIG ENERGIMINISTER FÅR VINDMØLLEBRANCHEN TIL AT SE RØDT

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) taler om at skabe ro om energiaftalen fra 2012, men ministeren taler også om at spare 5 mia. grønne afgiftskroner ved at droppe aftalte havmølleparker. (Side 4)

MOBILTELEFONER SKAL GIVE LUNDBECK NYE LÆGEMIDLER

Medicinalvirksomheden Lundbeck træder ind i ny alliance. Håbet er, at såkaldte wearables kan give ny viden og bedre behandling af folk med depression. (Side 8)

MAERSK ÅBNER CUBA-RUTE

Maersk Line kan nu tilbyde sine kunder transport af containere til Mariel i Cuba fra en lille håndfuld havne i Nordeuropa - Rotterdam i Holland, Bremerhaven i Tyskland, Tilbury i Storbritannien og Cork i Irland. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud