Tirsdagens aviser: Vestas, TDC, SAS og danske banker
BØRSEN:
ENGELS DIPLOMATKORPS OFRET I SPAREKUR
Den kriseramte danske vindmøllegigant Vestas har i al stilhed nedlagt sin tidligere så vigtige prestigeafdeling for spin og politisk indflydelse, den såkaldte Government Relations. Vestas har afskediget stort set alle medarbejdere, heriblandt den kontroversielle chef, Peter C. Brun, der tidligere har indtaget en fremtrædende rolle i at sikre Vestas indflydelse og gennemslag politisk. Dermed lukker Vestas Ditlev Engels vigtigste opfindelse
BERLINGSKE BUSINESS:
TDC AFVISER BEHOV FOR KONKURRENCE PÅ KABLERNE
TDC mener at, Danmarks er fint med hvad angår pris, kvalitet og hastighed på internetforbindelserne. Danmarks største teleselskab har derfor svært ved at se behovet for de ændringer i dansk telepolitik, som konkurrenterne Telia, Telenor, GlobalConnect og Conecepy har ønsket.
JYLLANDS-POSTEN:
MILLIARDORDRE TIL VESTAS
Gårsdagen milliardordre fra Canada til Vestas er blandt de største enkeltordrer som Vestas har modtaget i løbet af de sidste par år. Ordren på 166 vindmøller skønnes at have en værdi af cirka 2- 2,5 mia. kr. Trods den nye kæmpeordre, er situationen for Vestas dog stadig kritisk, da selskabets ordreindgang fortsat er kritisk lav.
BANKDIREKTØR JUBLER OVER KONKURRENT.
Afdelingsdirektør for Jyske Bank på Samsø jubler over at Danske bank nu har valgt at gøre sin egen filial på øen kasseløs. Cirka 100 kunder, ud af en ø-befolkning på 3806 personer, har valgt at flytte til Jyske Bank fra Danske Bank, da nærmeste Danske Bank filial med en kasse nu er at finde på det jyske fastland.
JET TIME VIL FLYVE MERE FOR SAS
Det hurtigt voksende flyselskab Jet Time kan vise sig at blive en vigtig samarbejdspartner for SAS i fremtiden. Jet Time skal flyve for SAS på en række regionalruter og målet for begge selskaber er at udvide samarbejdet i de kommende år.