Tirsdagens int. avisuddrag med banker, Rosneft og Mercdes-Benz

Udgivet den 19-08-2014  |  kl. 07:08  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

STANDARD CHARTERED STÅR FORAN 300 MIO. DOLLAR FORLIG

Standard Chartered er i forhandlinger om at betale op mod 300 mio. dollar til New Yorks højeste bankmyndighed i et forlig. Banken er anklaget for at have gennemført mistænkelige transaktioner på trods af at have lovet at forbedre sine procedurer, efter at være blevet idømt en bøde for at overskride sanktioner for to år siden. (STANCHART FACES FRESH 300M DOLLAR US SETTLEMENT)

DEUTSCHE BANK HYRER TO NYE IT-CHEFER TIL AT GENOPRETTE KONTROL

Deutsche Bank har ansat to nye teknologichefer til at styre den interne kontrol i banken i et forsøg på bedre at kunne håndtere myndighedernes fremtidige eftersyn. De nye chefer er Richard Shannon og Scott Marcar, der kommer fra henholdsvis Goldman Sachs og Royal Bank of Scotland. (DEUTSCHE BANK HIRES TWO IT CHIEFS TO TACKLE CONTROL FLAWS)

ROSNEFT SKAL STARTE OLIEBORINGER I ARKTIS SAMMEN MED STATOIL

Russiske Rosneft er klar til at påbegynde olieboringer i sin brønd i Norge med hjælp fra det norske statsejede selskab Statoil. Det sker på trods af de europæiske sanktioner, som den russiske olieindustri lige nu er underlagt. Det er dermed et tydeligt bevis på sanktionernes begrænsninger, idet de kun kan ramme fremtidige og ikke allerede eksisterende kontrakter og partnerskaber. (ROSNEFT TO DRILL IN ARCTIC WITH STATOIL)

EUROPÆISKE LÅNEOMKOSTNINGER LIGE PÅ KANTEN

Svækkede økonomier, skrøbelige regeringer og tocifrede arbejdsløshedsrater er ikke de typiske resultater af rekordlave låneomkostninger. Men det er tilfældet i Europa lige nu, hvor låneomkostninger i Spanien og Italien ligger på respektive 2,46 pct. og 2,64 pct. på tiårig gæld, hvilket er lavere end niveauet før krisen. (BORROWING COSTS CLOSE TO THE EDGE IN EUROPE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

KINESISKE MYNDIGHEDER BESKYLDER DAIMLER FOR PRISMANIPULATION

Myndighederne i Kina mener at have fundet bevis for monopolistisk opførsel hos Daimlers Mercedes-Benz. Mercedes-Benz skulle angiveligt have manipuleret priserne på reservedele i provinsen Jiangsu i det østlige Kina, men der er endnu ikke tale om en konkret udmålt straf. I løbet af de seneste måneder har de kinesiske myndigheder brugt en seks år gammel antimonopol-lov til at lægge pres på udenlandske virksomheder i landet. (CHINA REGULATOR HITS MERCEDES-BENZ OVER 'VIRTUAL MONOPOLY')

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

REKORDSTOR NEDGANG I HUSPRISERNE I AUGUST

Den gennemsnitlige udbudspris for huse, der kom på markedet i august måned, var 2,9 pct. lavere end i juli. Det er ifølge Rigtmove et rekordstort fald for august måned. Normalt falder priserne i løbet af sommermånederne, men sidste måneds tal blev forværrede på grund af et kraftigt fald i forventningerne i London. (RECORD AUGUST SLUMP IN HOUSE PRICES)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BANK OF ENGLAND-DIREKTØR MARK CARNEY BESKYLDES FOR AT UDSÆTTE RENTESTIGNINGER FORUD FOR VALG

Direktør i Bank of England Mark Carney beskyldes nu af parlamentsmedlem John Mann fra Labour-partiet for sammen med finansminister George Osborne bevidst at udskyde rentestigninger indtil efter det næste parlamentsvalg til maj næste år. Bank of England og Finansministeriet afviser alle anklager om at skulle have indgået nogen former for hemmelige aftaler. (BANK OF ENGLAND'S MARK CARNEY ACCUSED OF DELAYING RATE HIKE AHEAD OF GENERAL ELECTION)

MERCEDES SKYLDIG I ULOVLIG PRISAFTALE I KINA

Mercedes kan potentielt set stå over for en bøde i millionklassen, efter at bilproducenten er blevet fundet skyldig i kunstigt at drive prisen på reservedele i Kina i vejret. Anklagen mod Mercedes kommer i kølvandet på lignende undersøgelser af BMW, Audi og Chrysler, som de kinesiske myndigheder har gennemført. (MERCEDES 'GUILTY OF PRICE FIXING' IN CHINA)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal