Tirsdagens internationale avisuddrag med Ford, bitcoin og Citigroup

Udgivet den 23-05-2017  |  kl. 07:55  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

DONALD TRUMP VISER SPAREKNIVEN FREM FOR KONGRESSEN

USA's præsident, Donald Trump, vil tirsdag fremlægge en spareplan for den amerikanske kongres. Den nye spareplan skal lægge den amerikanske kurs mod vækst ved at balancere statsbudgettet. Den økonomiske ligevægt skal findes ved at reducere skattetrykket og skære i velfærden for 3600 mia. dollar. (TRUMP TO CALL ON CONGRESS TO PUSH THROUGH 3,6TN DOLLAR OF SPENDING CUTS)

FORD LAVER UVENDING MED NYUDNÆVNT DIREKTØR

Jim Hackett blev mandag udnævnt til administrerende direktør i Ford. Hackett skal blandt andet stå i spidsen for en restrukturering af selskabet, hvor der fremadrettet skal satses på udvikling af ny teknologi blandt andet inden for elektriske biler og selvkørende biler.(FORD CHOOSES SELF-DRIVE CHIEF TO SPEARHEAD TURNAROUND)

OLIEGIGANTER ER SAMARBEJDSVILLIGE FORUD FOR OPEC-MØDE

Forud for torsdagens Opec-møde i Wien har Saudi-Arabien og Rusland, der er verdens største olieproducenter, meddelt, at de vil gøre "hvad der skal til" for at nedbringe beholdningen af olie, der dermed skal styrke priserne. (OIL MARKET AWAITS "WHATEVER IT TAKES" DETAILS AS OPEC GATHERS)

KINESISKE TEKNOLOGISELSKABER SØGER REKORDMANGE VAREMÆRKER

I 2016 landede der rekordmange ansøgninger om patent og varemærker fra kinesiske teknologiselskaber. Udviklingen ses som et afgørende vendepunkt i Kinas teknologiske udvikling. Tencent, der er landets største digitale platform, har i mange år været kendt for at kopiere produkter fra vestlige konkurrenter, men selskabet har nu rettet fokus mod innovation, der skal hjælpe med at erobre det globale marked. (CHINESE TECH COMPANIES TOP WORLD IN TRADEMARK APPLICATIONS)

GRÆKENLANDS KREDITORER TRÅDTE VANDE I SYV TIMER

Efter syv timer i mødelokalet måtte Grækenlands kreditorer, herunder Tyskland og den Internationale Valutafond (IMF), opgive at finde en løsning på landets gældskrise. Udfaldet af forhandlingerne anses som et tilbageslag for eurozonen, der blot har få måneder til at forhandle en endelig aftale, inden at Grækenland skal begynde at afdrage gæld i juli. (GREEK CREDITORS FAIL TO REACH DEAL IN 7 HOURS OF TALKS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

NY BØLGE AF SPEKULATIVE INVESTERINGER SENDER PRISEN PÅ BITCOIN I VEJRET

Investorernes interesse for den digitale valuta bitcoin er på kort tid steget markant. Alene i år er prisen på bitcoin steget med 130 pct., og fra fredag til mandag steg prisen på bitcoin med hele 15 pct. Forklaringen på udviklingen lyder blandt andet, at man i Asian, og særligt i Japan, har fået øjnene op for bitcoin. (WHY BITCOIN IS SURGING, AGAIN, UP 130 PCT. THIS YEAR)

BØRSNOTERING ER SØD MUSIK I UNIVERSAL MUSICS ØRER

Musikindustrien har de seneste år gennemgået store forandringer, hvor blandt andet nye streamingtjenester har kapret mange kunder, hvilket har fået Universal Music Groups ejer, Vivendi, til at overveje en børsnotering. (STREAMING SERVICES ARE MUSIC TO VIVENDIS EARS)

KINA ØGER SKATTEN PÅ IMPORTERET SUKKER TIL 95 PCT.

Den kinesiske regering har fået sukkerchok. Sukkerimporten truer lokale producenter, hvilket har fået regeringen i Beijing til at hæve skatten på importeret sukker fra 50 pct. til 95 pct. (CHINA NEARLY DOUBLES TAX ON SOME SUGAR IMPORTS TO 95 PCT.)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

CITIGROUP INDGÅR MILLIARDFORLIG I SAG OM HVIDVASKNING AF PENGE

Citigroup har i mange år flyttet penge til Mexico, hvilket har skabt mistanke hos de amerikanske myndigheder. I flere tilfælde har Citigroup undladt at undersøge, hvorvidt transaktionerne kan have været involveret i kriminelle aktiviteter, såsom hvidvaskning af penge, hvilket har igangsat en større undersøgelse af storbanken. Citigroup har indvilliget i at lægge låg på sagen med et forlig på 97,4 mio. dollar. (CITIGROUP AGREES TO 97,4 MILLION DOLLAR SETTLEMENT IN MONEY LAUNDERING INQUIRY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

ROYAL BANK OF SCOTLAND VIL BETALE INVESTORER MILLIONER FOR AT UNDGÅ RETSSAG

Royal Bank of Scotland vil betale sine investorer en kompensation på 200 mio. pund for at undgå retssag. Den britiske storbank kom i mediernes søgelys, da 9000 investorer rettede deres vrede mod banken, da den angiveligt have vildledt dem ved at pynte på aktien. (RBS OFFERS 200M POUNDS TO AVERT COURT CASE BROUGHT BY 9000 INVESTORS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

BP BORER EFTER DET SORTE GULD I NORDSØEN

Det britiske olieselskab BP har taget hul på et af sine største olieprojekter i Nordsøen. Oliefeltet Schiehallion har siden 1998 produceret 400 mio. tønder olie, men med ny teknologi venter BP, at kunne udlede yderligere 450 mio. tønder olie. (SEA OIL REVIVAL AS EXTRACTION BEGINS FROM ONE OF LARGEST PROJECTS IN RECENT YEARS)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

STATOIL SATSER PÅ ROBOTTER

Norske Statoil vil træde ind i den digitale tidsalder. Mandag afslørede koncernchef Eldar Sætre, at selskabet har øremærket omkring to mia. norske kr. til blandet andet robotter. (STATOIL SATSAR MILJARDER PÅ ROBOTAR OCH DIGITAL UTVECKLING)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen