Tirsdagens internationale avisuddrag med Kina, Apple og Shell

Udgivet den 25-08-2015  |  kl. 07:47  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

KINAS NABOER OVERLEVER BØRSGYSER

På trods af en nedtur på 6 pct. på det kinesiske aktiemarked, klarede de asiatiske naboer sig bedre i mandagens tidlige handel. Både det japanske Topix indeks og koreanske Kopsi indeks steg begge, fra henholdsvis -4,7 pct. til 0,8 pct. og -1,3 pct. til 0,5 pct. (CHINA STOCKS SINK LOWER AS ROUT INTENSIFIES)

FONDE VÆDDER OM SHELL-AFTALE EFTERSOM OLIEPRISER FORTSAT FALDER

Usikkerheden på det globale aktiemarked og faldende oliepriser har spredt frygt blandt salgsklare virksomheder. Royal Dutch Shells 70 mia. dollar bud på den engelske rival BG Group er ifølge kapitalfonde i fare, da virksomhedens reelle markedspris som følge af de seneste dages uro er uvis. (FUNDS BET ON SHELL DEAL AS OIL PRICES PLUNGE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

NETFLIX INDGÅR SAMARBEJDE MED JAPANSK TELEGIGANT

Netflix indtager Japan og meddeler mandag, at underholdningstjenesten har indgået et samarbejde med det japanske teleselskab SoftBank, der skal gøre det muligt for de 36 millioner japanere med internetadgang, at benytte sig af tjenesten fra deres mobiltelefoner. (NETFLIX PARTNERS WITH SOFTBANK IN JAPAN)

WARNER BROS. VIL PRODUCERE FILM I KINA

På trods af tumult på det kinesiske marked har Hollywood produktionsselskabet Warner Brothers planer om at optræde på det kinesiske marked, og vil for fremtiden producere film i Kina, der på nuværende tidspunkt er verdens hurtigst voksende film marked. Såfremt Warner Brothers får tilladelse til at flytte en del af forretningen til Kina, vil det være selskabets største ekspansion uden for USAs grænser nogensinde. (WARNER BROS. IN TALKS TO MAKE MOVIES IN CHINA)

SYDKOREA DOMINERER SKIBSINDUSTRIEN I ASIEN

Sydkoreas skibsproducenter har skruet op for produktion og ser nye muligheder for vækst i asien. Hyundai, Daewoo og Samsung udgør skibsindustriens absolutte top tre, og har i den forgangne tid set til de kinesiske og japanske økonomiske udfordringer, hvor Kina har rapporteret om et fald på omkring 70 pct. på skibsordre siden begyndelsen af 2015. Dog er den sydkoreanske won stærkere end både yuan og yen, hvilket har fået prisen til at stige på syd koreanske skibe. (FOR SOUTH KOREAN SHIPBUILDERS, THE RISKS GROW)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

DEN BRITISKE REGERING SÆLGER AKTIER I KRISERAMTE LLOYDS BANK.

Den engelske regering har netop solgt 1 pct. af aktiebeholdningen i den britiske bank, Lloyds Banking Group, og har dermed reduceret sit ejerskab i den kriseramte bank til mindre end 13 pct. (GOVERNMENT SELLS FURTHER STAKE IN LLOYDS BANKING GROUP)

AUSTRALSK FINANSMINISTER: DET ER EN KORREKTION - IKKE EN KRISE

Den australske finansminister, Joe Hockey, understreger efter mandagens store, globale kursfald, at aktienedturen ikke er en ny krise, men blot en korrektion. Overordnet set er både kinesiske og australske aktier steget pænt i år, påpeger Hockey. ('THIS IS A CORRECTION, NOT A CRISIS', SAYS JOE HOCKEY, AFTER SHARE-MARKET ROUT)

KVINDELIGE CHEFER ARBEJDER GRATIS

Meget tyder på, at mandlige chefer fortsat har bedre forhold end deres kvindelige kollegaer. En ny undersøgelse afslører, at kvindelige topledere tjener 22 pct. mindre end mænd på topposter, og at kvinderne "arbejder gratis" næsten to timer hver dag. (FEMALE BOSSES ARE WORKING FOR FREE AS GENDER PAY GAP

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

Mandag styrtede globale aktiekurser nedad, og ifølge den norske storinvestor Kristian Falnes er aktienedturen først lige begyndt. Han vurderer, at aktierne på børsen i Oslo sagtens kan falde op mod 20 pct. endnu. (- DET ER SESONG FOR KRAKK)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Internationale aviser❯ 

Seneste nyheder

07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays
07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding