Tirsdagens obligationer: Ser frem mod rentesignaler fra Powell senere på ugen
Tirsdag bød på begrænset inspiration til obligationsmarkedet og dermed begrænsede sving i renterne, mens handlerne så frem mod den amerikanske centralbankchef Jerome Powells åbningstale på det økonomiske symposium i Jackson Hole i Wyoming senere på ugen.
Ved børslukketid lå renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation i 2,19 pct., som var 3 basispoint lavere end åbningsrenten tirsdag morgen og 4 basispoint lavere end niveauet ved børslukketid mandag.
Dagens tre nøgletal var passeret allerede ved middagstid.
De viste, at væksten i dansk økonomi var på 0,6 pct. i andet kvartal sammenlignet med første, mens de tyske producentpriser som ventet faldt med 0,8 pct. på årsbasis og steg 0,2 pct. på månedsbasis.
Senere bekræftede de endelige data, at inflationen i EU i juli tiltog til 2,6 pct. fra 2,5 pct. måneden før. Kerneforbrugerpriserne landede også som tidligere indikeret med en stigning på 2,9 pct., og stigningstakten var derfor uændret fra juni.
Fredag taler chefen for dem amerikanske centralbank, Jerome Powell, på det økonomiske symposium i Jackson Hole i Wyoming, som hvert år arrangeres af centralbankens regionale afdeling i Kansas.
- Det er en ret stor begivenhed, og markedet vil gerne have et signal om, om vi snart skal have gang i en rentenedsættelse, og om det er en kvart eller en halv point. Det er det, markedet tipper mellem i øjeblikket, men det hælder vist mest til en kvart lige nu, konstaterer senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›