Tolkien sikrer Gyldendal godt regnskab

Udgivet den 26-03-2003  |  kl. 07:56  |  

Flere gode bøger blev udgivet på Gyldendal i 2002, men især Ringenes Herre sikrede forlaget en pæn fremgang i omsætningen i 2002.

Omsætningen for Danmarks største forlag steg i 2002 med 26,8 millioner kroner i forhold til 2001 og resultatet før skat blev på 21,5 mio. kr. mod 19,9 mio. kr. i 2001.

Forlaget har, ifølge Berlingske Tidende Business, ikke fået noget tilskud udefra eller haft en ny super-sælgende Harry Potter-bog på hylderne.

Men adm. direktør i Gyldendal, Stig Andersen, peger på, at Tolkiens Ringenes Herre har solgt rigtig godt i 2002.

Den populære eventyr-trilogi betegnes som en "ren indtægt" for forlaget, der havde rettighederne til bøgerne i forvejen. Forlaget behøvede blot at hente bøgerne op fra lageret og give dem et nyt omslag, da de to første dele kom i de danske biografer i december 2001 og 2002.

Gyldendal har i det forløbne år reduceret sine datterselskaber fra to til tre, hvilket også har påvirket regnskabet.

/Netavisen Infopaq/

Udgivet af: NPinvestordk