Top 10: Billigste huse i skovkanten

Udgivet den 11-10-2013  |  kl. 06:00  |  

Du kan bo under 100 meter fra skoven for under 200.000 kr. De 10 billigste skovhuse, der er til salg på Boligsiden.dk, koster alle langt under en halv million kroner.

Det er ikke dyrt at leve side om side med naturen. Huse i skovkanten kan erhverves for en slik, så er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer, så er der et stort udvalg af billige boliger til dig.

 

Vi har udvalgt de 10 billigste villaer, der ligger under 100 meter fra skoven. Priserne kommer ned under 200.000 kr., men det er naturligvis her, du skal forventningsafstemme en smule, for de fleste af husene på listen, trænger til lidt førstehjælp. Men er du villig til at give en hånd med, så kan den yndigste skovidyl blive din, og der vil formodentlig stadig være et overskud til at renovere for.

 

Turen starter på Nykøbing Falster, hvor du både får skov og vand inden for kort afstand.

 

10. Hestehavevej 8, 4800 Nykøbing F http://www.boligsiden.dk/salg/862910535

Listens dyreste bolig koster lige knap 400.000 kr. og ligger i Nykøbing små 20 meter fra skoven, og som bonus er der kun 2 kilometer til vandet. Huset er af ældre dato og kræver en gang knofedt og restaurering for at komme up to date. Til gengæld er der anlagt dræn, isoleret og der er termovinduer overalt. Udbudspris: 395.000 kr.

 

9. Nr. Alle 28, 6870 Ølgod http://www.boligsiden.dk/salg/446323145

Dette hus ligger lige ved Ølgod Plantage og tæt på fritidsaktiviteter, børnehave m.v. Mange gode værelser og udsigt til skoven fra stuen. Udbudspris: 358.000 kr.

 

8. Slagelsevej 8, 4250 Fuglebjerg http://www.boligsiden.dk/salg/878560866

Mellem marker og skov finder du dette lidt forsømte hus, der dog rummer rigtig mange muligheder. Godt nok er haven på vej ind gennem udestuen og huset kræver en gennemgående restaurering, men planløsningen er ganske spændende og beliggenheden er perfekt for dig, der drømmer om et fristed i skoven. Udbudspris: 350.000 kr.

 

7. Risbjergvej 31, 4291 Ruds Vedby http://www.boligsiden.dk/salg/818120388

Hyggelig landvilla af den mere indflytningsklare slags tæt på Kullebjerg Skov. Her er der funktionelt køkken, badeværelse med spabad og bruseniche, og fin stue med brændeovn. Pæn anlagt have med træer og buske. Udbudspris: 345.000 kr.

 

6. Vekslund 8, 5450 Otterup http://www.boligsiden.dk/salg/302429643

Supercharmerende bindingsværksidyl i udkanten af Højskov. Huset fremstår velholdt og grunden er stor og giver mulighed for at få det meste ud af den skønne beliggenhed. En skøn skovoase med masser af bindingsværksromantik. Udbudspris: 345.000 kr.

 

5. Kvisselvej 23, 9981 Jerup http://www.boligsiden.dk/salg/210505240

Nr. 5 på listen tager os til Nordjylland, hvor prisen nu også er kommet under 300.000. Her er der et mindre hus på en fin grund med en flot plæne. Udbudspris: 295.000 kr.

 

4. Skovhusevej 41, 4953 Vesterborg http://www.boligsiden.dk/salg/287944604

På Skovhusevej finder du naturligvis et skovhus. Bindingsværksejendommen her har loft til kip og fritlagte bjælker, brændeovn og termoruder. Der er ca. 60 meter til skoven, Nørre Fredskov. Udbudspris: 275.000 kr.

 

3. Fuglsangvej 29, 4892 Kettinge http://www.boligsiden.dk/salg/428584377

Pænt, delvist moderniseret hus, der ligger omgivet af skov og mose. Prisen er nu nede i en kvart million kroner. Indkørsel til stor gårdsplads og en dejlig have med græs, frugttræer og efter sigende et sødt, lille legehus. Udbudspris: 250.000.

 

2. Torstedvej 87, 6980 Tim http://www.boligsiden.dk/salg/391569117

I skovkanten ved Tim syd for Ulfborg ligger dette hus i skovkanten. Det er rigtig nok lidt træt og købes som beset, og prisen er et udtryk for grundens værdi alene. Men er du på udkig efter et sted at opføre en drøm af et skovhus 0 meter fra skoven, så kan det være her. Udbudspris: 250.000 kr.

 

1. Nykøbingvej 17, 4440 Mørkøv http://www.boligsiden.dk/salg/291815334

Det billigste skovhus kan erhverves for under 200.000 kr. Her er et superhyggelig rød, stråtækt ejendom, som du skal totalrenovere for at få noget rigtig godt ud af. Men rammerne er der for en ægte skovidyl med huset her, der ligger lige ud til Toftholm Vesterskov lige uden for Mørkøv og som har marker til den anden side. Udbudspris: 195.000 kr.

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag