Top 20: Her stiger salget af sommerhuse mest

Udgivet den 01-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Sommerhusmarkedet har været spændt hårdt for i årets første ni måneder. Udbuddet er faldet, priserne er steget, og der har været flere handler end tidligere. Mange flere. I løbet af årets første tre kvartaler har der været små 7.200 sommerhushandler, og det er hele 27 procent flere end i samme periode sidste år.

En opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at salget er gået frem i alle landsdele (på nær København By, hvor der er for få handler til at indgå i beregningerne). Ser vi nærmere på, hvor salget er steget mest, viser det sig, at stigningen er bredt funderet i hele landet.

"Sommerhusmarkedet er præget af nogle kraftcentre i Nordsjælland, på Djursland og på den jyske vestkyst. Men ser vi på postnumre med de største stigninger, kommer vi også til Vestsjælland, Nordjylland, Møn, Bornholm og Fyn. Det viser, at køberne har øje for andet end de mest kendte sommerhusområder, og at de ser lidt bredere på markedet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Grevinge ved Lammefjorden i top

Stigningen i sommerhussalget er størst i 4571 Grevinge, der ligger i Odsherred Kommune ved Lammefjorden. Her er salget mere end fordoblet.

"I de populære sommerhusområder i Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner nord for København er priserne steget det sidste år fra et udgangspunkt, der i forvejen var højt. Og når priserne stiger, er det naturligt, at køberne udvider den cirkel, de sætter på landkortet, når de skal definere, hvor deres nye sommerhus skal ligge. I Grevinge kan du få udsigt ud over Lammefjorden og sommerhushygge til en noget lavere pris end i de dyre områder i Nordsjælland," siger Birgit Daetz.

Mens det typisk er i lidt mindre sommerhusområder, at sommerhussalget er steget mest, topper Nykøbing Sjælland, Ebeltoft, Gilleleje, Væggerløse og Vejby listen over postnumre med flest salg i årets første tre kvartaler.

Største stigning i salget af sommerhuse*

Postnummer Solgt i de første 3 kvartaler af 2017 Solgt i de første 3 kvartaler af 2016 Stigning i %
1. Grevinge 49 23 113 %
2. Oksbøl 43 22 95 %
3. Nørre Nebel 58 30 93 %
4. Nexø 52 28 86 %
5. Stege 51 30 70 %
6. Sæby 51 31 65 %
7. Kalundborg 74 45 64 %
8. Knebel 87 53 64 %
9. Eskebjerg 59 37 59 %
10. Melby 71 45 58 %
11. Farsø 50 32 56 %
12. Børkop 42 27 56 %
13. Otterup 87 57 53 %
14. Blåvand 143 94 52 %
15. Rønde 41 27 52 %
16. Tisvildeleje 55 37 49 %
17. Fårevejle 98 66 48 %
18. Sydals 37 25 48 %
19. Strøby 32 22 45 %
20. Store Fuglede 45 31 45 %

*Kun postnumre, hvor der har været mindst 20 handler i de to perioder er med i beregningerne.

LÆS OGSÅ: Gør en god handel: Sommerhusmarkedet går i vinterhi

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark