Topdanmark fastholder sin guidance på kapitalmarkedsdag i dag
Topdanmark afholder kapitalmarkedsdag i dag. Følgende temaer er på dagsordenen:
- QIS 5 og fremtidig kapitalstruktur
- Indsigt i arbejdsskadeforsikring
- Effektiv skadebehandling
- Trends og konkurrencesituation på det danske skadeforsikringsmarked
På kapitalmarkedsdagen vil det fremgå, at Topdanmark fastholder sin guidance for 2010 og 2011 som oplyst i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010.
Der vil endvidere blive redegjort for, hvorledes der under givne forudsætninger om udstedelse af supplerende kapital kan opretholdes et normalt tilbagekøbsprogram op mod implementeringen af Solvency II.
Topdanmarks kapitalmarkedsdag begynder kl. 10:00 CET og kan følges live på www.topdanmark.com og vil senere på dagen blive gjort tilgængelig samme sted.