Torm-ejer pressede Nordic Tankers formand ud

Udgivet den 26-06-2010  |  kl. 08:58  |  

Det var rederiet Torms magtfulde græske ejer, Gabriel Panayotides, der i december 2009 tvang Nordic Tankers-formanden Klaus Kjærulff til at trække sig som formand i det lille, børsnoterede rederi.

Torm-ejeren valgte nemlig at gøre brug af en konkurrenceklausul, som Klaus Kjærulff havde underskrevet i forbindelse med sin fratræden i Torm, hvor han var direktør gennem mange år.

Det skriver Berlingske.  

Panayotides' manøvre vakte stor opsigt internt i Torm, fordi storbanken Nordea, der både er bankforbindelse for det danske tankrederi samt Nordic Tankers og den græske skibsreders eget selskab Excel Martitime, direkte havde anmodet grækeren om at lade Kjærulff fortsætte i Nordic Tankers. Det var nemlig Nordea selv, der havde håndplukket den tidligere Torm-kaptajn.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder