Torm henter ny adm direktør fra D/S Norden - Kjærulff stopper

Udgivet den 12-09-2008  |  kl. 08:59  |  

Executive Vice President Jacob Meldgaard afløser Klaus Kjærulff som CEO i Dampskibsselskabet TORM, fremgår det af en børsmeddelelse.

Klaus Kjærulff (56) fratræder efter eget ønske sin post som CEO for TORM efter 33 års virke i rederiet, heraf de seneste otte år som CEO. Klaus Kjærulff vil hellige sig bestyrelsesarbejde og andre udfordringer uden for TORM.

Klaus Kjærulff afløses på posten som CEO af Executive Vice President Jacob Meldgaard, rederiet NORDEN A/S.

Jacob Meldgaard er 40 år og shippinguddannet hos A. P. Møller. I 11 år har han været ansat i rederiet NORDEN, hvor han i de sidste fire år har haft ansvaret for selskabets tørlastdivision. Her har han sammen med resten af organisationen præsteret meget betydelige resultater. Han blev i år udnævnt til Executive Vice President. Ud over shippinguddannelsen har Jacob Meldgaard en HD i
udenrigshandel fra Copenhagen Business School og har gennemført managementuddannelser på både INSEAD i Frankrig og Wharton Business School i USA.

- I den seneste tid har jeg drøftet et fremrykket ledelsesskifte med Klaus Kjærulff, og jeg er glad for, at vi nu kan offentliggøre dette. Klaus Kjærulff har gjort en enestående indsats i TORM, hvor han har været ansat i 33 år. Da han blev CEO i 2000 havde rederiet 21 skibe og 225 medarbejdere på kontoret i København. I dag har TORM over 130 skibe og mere end 3.500 medarbejdere over hele verden, og TORM har hvert eneste år siden 2000 sat ny rekord i både omsætning og overskud. Det har Klaus Kjærulff sin meget store del af æren for sammen med resten af organisationen. Vi har i TORM fortsat store ambitioner om yderligere betydelig vækst, og da vi arbejder langsigtet, er det godt, at vi har kunnet planlægge ledelsesskiftet over en periode, siger bestyrelsesformand N. E. Nielsen.

- Jeg er overbevist om, at Jacob Meldgaard som ny CEO sammen med TORMs øvrige direktion, ledergruppe og dygtige medarbejdere over hele verden vil kunne skabe en spændende fremtid for TORM, siger N. E. Nielsen.

Om skiftet siger Klaus Kjærulff: - Jeg vælger at gå nu, hvor det går rigtig godt for TORM. Integrationen efter købet af OMI er afsluttet med succes, og vi har netop opjusteret forventningerne til selskabets resultat til det bedste i TORMs historie. Efter mine mange år i TORM synes jeg, det er naturligt, at der kommer friske kræfter til for at sikre en fastholdelse af selskabets vækst. Jeg er
samtidig ung nok til at kunne finde nye udfordringer uden for TORM, og tidspunktet er derfor ideelt til et ledelsesskifte.

Klaus Kjærulff vil i de kommende år løse særlige opgaver og projekter for TORM.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal