Torm på vej med nye vækstmål
Inden udgangen af 2005 vil rederiet Torm have nået sin tre år gamle målsætning om, at rederiet og dets partnere skal have 100 skibe sejlende i de tre produkttankskibspool, som de samarbejder om. Men forinden har Torm sandsynligvis allerede sat sit nye mål for kapaciteten, skriver Børsen fredag.
- Med de skibe, vi har under bygning, når vi 103 skibe inden årets udgang. Vi får leveret skibe, og vores partnere udvider også deres flåde. Så vi når målet i 2005, lover Torms adm. direktør, Klaus Kjærulff.