Torsdagens aviser med Carlsberg, Vestas og Nets

Udgivet den 29-12-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

CITI-CHEF SER NÆSTE ÅRS BØRSKANDIDATER

Eirik Winter, der er chef for finansiel rådgivning i Norden hos storbanken Citi, forventer, at 2017 bliver et meget aktivt år for børsnoteringer i Danmark. Han ser blandt andet en eventuel notering af Nykredit og Saxo Bank og betegner Danske Spil og TV2 som oplagte bud. (Forside, side 6-7)

FYNSKE KOMMUNER VIL SÆLGE STORT ENERGISELSKAB

De otte fynske kommuner bag Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, vil sælge det velindtjenende selskab. Men beslutningen har skabt uro i ejerkredsen. (Side 8)

CARLSBERG PÅ EROBRINGSTOGT MED NY FADØLSTEKNOLOGI

Carlsbergs sætter turbo på salget af specialøl med et spritnyt fadølsanlæg. Selskabet betegner det som "den største nyudvikling inden for fadøl i 80 år" og "en strategisk gamechanger". (Side 12)

TATOVERINGSPORTAL FÅR NYT MILLIONRYGSTØD

Iværksættervirksomheden Tattoodo er klar til at erobre USA, efter ejerkredsen med et hav af kendisser har skudt 8,5 mio. dollar i egenkapitalen. Folkene bag tatoveringsportalen vil sætte sig tungt på det amerikanske marked. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

VESTAS LÆNER SIG OP AD DET BEDSTE ÅR NOGENSINDE

På få uger er Vestas' 2016 gået fra at være et godt år til at blive et rekordår. Onsdag høstede vindmøllekoncernen fire ordrer på halvanden time - flere af dem kan være toppen af isbjerget, vurderes det. (Side 3)

FØTEX GÅR PÅ NETTET MED DAGLIGVARER

Portalen iPosen.dk skifter navn til Føtex, og det bliver dermed endnu tydeligere, at Dansk Supermarked langsomt bevæger sig ind i kampen om digitale kunder i dagligvarehandlen. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSKASSE SKYDER FRISKE PENGE I SKANDALERAMT DÆKVIRKSOMHED

PKA åbner igen pengetanken og skyder flere penge i dækvirksomheden Genan, der kollapsede økonomisk i 2014. De tyske skattemyndigheder har givet grønt lys til en redningsplan. PKA-chef forventer, at det er sidste gang, pensionskassen kommer med nye penge. (Forside, side 6-7)

DANSK BØRSDARLING UNDER ANGREB

Højdespringeren på fondsbørsen, Ambu, er alt for højt prissat og bør falde med mere end 30 pct., vurderer et uafhængigt analysefirma, som anbefaler investorer at sætte penge på et kursdyk. (Side 3)

NETS LIGNER ÅRET BØRSFLOP

Med Bo Nilsson som topchef gennemgik Nets en lynforvandling ved hjælp af opkøb, fyringer, milliondyre konsulentråd og et usædvanligt aktieprogram, der efterfølgende har vist sig at være et af de mest værdifulde trækplastre i dansk erhvervshistorie, og som i dag ligner årets børsflop. (Side 4-5)

VIRKSOMHEDERNE ER FORSIGTIGE OPTIMISTER FOR NÆSTE ÅRS EKSPORT

Måling viser, at danske virksomheder regner med at kunne sælge lidt mere på eksportmarkederne næste år. Det er sød musik i ørerne på økonomer, der leder febrilsk efter et frisk pust, der kan holde liv i det danske opsving. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder