Torsdagens aviser med Mærsk, Novozymes og SAS

Udgivet den 19-01-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

STATENS OLIEINDTÆGTER FALDER 9 MIA. KR.

Mærsk krævede en ny rammeaftale for Nordsøen inden nytår - men det lykkedes ikke. Nu viser nye tal, at statens olieindtægter er halveret på et år, og det kan gøre det svært, at nå frem til en aftale, ifølge overvismand Michael Svarer. I Mærsk ses der et stort potentiale i Nordsøen. (Forside, side 6-7)

BØRSNOTERING AF MÆRSKS VIL VÆRE EN FORDEL

A.P Møller-Mærsk hælder mod en børsnotering af energidivisionerne, som ligger under Maersk Energy. Dermed står det nu klart, at fremtiden for Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Tankers og Maersk Supply Service ligner separate børsnoteringer frem for frasalg eller joint ventures. Det vil være en fordel for investorerne, mener analytiker. (Side 8)

STIFTERE GØR DE KLAR TIL AT SÆLGE FLYSUCCES

TP Aerospace laver store overskud på at købe brugte reservedele til fly og sætte dem i stand. Nu vil selskabets to stiftere sælge ud af deres succes. (Side 9)

TIDLIGERE CARLSBERG-BOSS SKAL FINDE NY TOPCHEF TIL NOVOZYMES

Topchef Peder Holk Nielsens kontrakt med Novozymes udløber i 2021, når han fylder 65. Men allerede nu begynder den nye formand, Carlsbergs tidligere topchef Jørgen Buhl Rasmussen, at lede efter afløseren. (Side 11)

ALLER HAR SUCCES MED NY FORRETNINGSMODEL

Efter to år med underskud kan Aller Media A/S atter fremvise et plus med en forretning, hvor der også laves blade for andre og sælges rejser. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

LAURITZ.COM BRYDER BØRSREGLER OM MARKEDSMISBRUG

Auktionsselskabet Lauritz.com risikerer en påtale fra Finanstilsynet efter hidsig aktiehandel fra topledelsen. Professor i børsret kalder sagen "ud over grænsen". Lauritz.com beklager fejlen. (Forside, side 6-7)

NY JERNLADY FÅR DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT RYSTE

I dansk erhvervsliv er der både frygt og bæven over Theresa Mays trusler om et totalt brud med EU. Flere fiskevirksomheder overvejer at flytte produktionen til Storbritannnien. (Side 3)

NOVOZYMES ERKENDER IKKE AT HAVE GJORT DET GODT NOK

Et begivenhedsrigt år for Novozymes kulminerer med første store fyringsrunde og en ny formand, der erkender, at ledelsen ikke har gjort det godt nok. (Side 8-9)

BØRSNOTERING ER BILLIGST FOR NYKREDITS KUNDER

En børsnotering vil være den billigste og dermed den bedste løsning for kunderne i Nykredit, lyder det fra den anerkendte professor Jesper Rangvid. (side 11)

PILOTER FØLER SIG AFVIST AF SAS

Både den danske og den norske pilotforening føler sig holdt uden for SAS' planer om oprette en base i udlandet. Resultatet virker givet på forhånd, lyder det i en bredside fra to fagforeninger få uger inden SAS' ofte højspændte overenskomstforhandling skal starte. SAS, der har holdt flere dialogmøder med de ansatte, afviser kritikken. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FORSIKRINGSTOPPEN MISTER KUNDER

Billigere bilforsikringer er et af slagnumrene, når forsikringsbranchens opkomlinge går på hugst og stjæler kunder fra de fire store selskaber. I løbet af de seneste otte år har Tryg, Codan, Topdanmark og Alm. Brand måttet sige farvel til titusinder af kunder. (Forside, side 6-7)

FYRINGER OG FOKUS SKAL REDDE NOVOZYMES - MEN MARKEDET ER SKEPTISK

Novozymes forsøger med en fyringsrunde og en refokusering at genskabe den vækst, der er udeblevet. Men aktiemarkedet tvivler - der skal handling bag de mange løfter og prognoser. (Side 4)

JYSKE SKROTBRØDRE TRYNER SKAT

Det er ikke rimeligt, at der skal betales moms to gange for den samme vare, mener to jyske skrotbrødre, der siden 2009 har kæmpet mod Skats tolkning af momsreglerne. EU giver dem ret.

MÆRSK-CHEF TROR PÅ OLIE-BØRSNOTERING BØRSNOTERING: Pilen peger i retning af en børsnotering af energiaktiviteterne i A.P. MøllerMærsk, lyder det fra topchefen Søren Skou.

ET HÅRDT ÅR I VENTE FOR LUFTFARTEN

2017 bliver et hårdt år for luftfarten, hvor flyselskaberne skal kæmpe hårdere for at holde en tilfredsstillende indtjening. Årsagen er ikke mindst, at kapaciteten vil vokse mere end kundernes rejselyst. Lavprisselskaberne vil øge presset på de traditionelle europæiske flyselskaber. (Side 17)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA
06:32 Asien: Kinesisk frasalg og lange udsigter til lavere renter i USA tynger
06:32 USA/T-bond: Renter presset op af stærkt jobmarked i december
06:32 USA/lukning: Jobtal pressede aktier kraftigt ned - it-trio tyngede mest
06:30 Kalender med link - mandag den 13. januar
17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december