Torsdagens aviser med Mærsk, SAS og WS Audiology

Udgivet den 13-02-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KUN FÅ VIRKSOMHEDER HAR EN PLAN FOR GRØN TRANSPORT

Kun hver femte virksomhed har en målsætning om at nedbringe deres køretøjers CO2-udledning ifølge en ny undersøgelse. En problematik, som både Dansk Industri og Dansk Erhverv nikker genkendende til. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISKS RECEPT KOPIERES TIL AT OPTIMERE TEVA

Verdens største producent af kopimedicin, Teva Pharmaceutical, har plukket de lavthængende frugter, og nu venter et langt sejt træk med at optimere koncernen. Metoden hentes i Novo Nordisk. (Side 9)

CODANS NYE CHEF SKAL RYDDE OP OG VISE SELSKABET FREM

Ny topchef i Codan skal få styr på forsikringsselskabets skrantende økonomi og vise verden, hvem Codan egentlig er. (Side 12)

WS AUDIOLOGY TAGER MILLIARDTAB PÅ FUSION

Fusionen mellem Widex og Sivantos har kostet store summer, men kører på skinner, lyder det fra topledelsen. Om få uger er man klar med en genopladelig platform. (Side 13)

MÆRSK HAR FUNDET SIN NYE FINANSDIREKTØR

52-årige Patrick Jany fra Tyskland bliver A.P. Møller-Mærsks nye kassemester. Han indtræder også i rederigigantens koncernledelse. (Side 15)

5G KAN BLIVE VEJEN TIL COMEBACK FOR NORDISKE IT-GIGANTER

Efter massive kursfald, da smartphonen overtog mobilherredømmet, sender investorer nu de nordiske it-giganter Nokia og Ericsson op efter Huawei-tumult. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

NY SAS-REKLAME I HÅRD KRITIKSTORM

En ny kampagnevideo fra SAS blev ramt af så store haglbyger på sociale medier, at luftfartselskabet trak den tilbage og i aftes udsendte en forkortet version. SAS har mistanke om, at selskabet blev udsat for et cyberangreb. (Forside, side 7)

JUST EAT VIL KÆMPE FOR SIN FØRERTRØJE

Takeaway boomede i det forgangne årti, og alt peger på, at trangen til hurtig mad fortsætter med at vokse. Det luner godt for takeawaygiganter som Just Eat. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MILLIONBØDE OG TØRKETAB RAMMER GROVVAREKONCERN

Tørketab og en stor bøde har efterladt Danish Agro med det dårligste resultat i mange år. Grovvaregiganten trækkes yderligere bagud af fortsatte tab i det tyske datterselskab. (Forside, side 4)

NY MÆRSK-CHEF FORLADER TUMULT PÅ GAMMEL ARBEJDSPLADS

Mærsks nye finansdirektør, Patrick Jany, siger farvel til en arbejdsplads, hvor topchefen også lige har forladt skuden efter flere mislykkede fusioner og alliancer. (Side 8)

DANMARK MED I TOP-10 OVER VERDENS MEST INNOVATIVE LANDE

Tyskland slår Sydkorea af tronen, mens Danmark overhaler USA indenom i Bloombergs årlige indeks over verdens mest innovative lande. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata