Torsdagens aviser med Nordea, Mærsk og Genmab

Udgivet den 23-02-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

HUMMEL-CHEF BORTVIST EFTER STRID OM TYRKISK EJENDOMSKØB

Hummels topchef i Tyrkiet, Søren Schriver, blev bortvist efter mistanke om urigtige oplysninger i en privat ejendomshandel. Det fremgår af bortvisningen. Søren Schriver afviser og kræver millionerstatning, mens Hummel pudser politiet på den fyrede topchef. Samtidig gøres der klar til salg af den tyrkiske forretning. (Forside, side 6-7)

FYRET BANK-BOSS ER NY FRONTFIGUR FOR NORDEA I DANMARK

Frank Vang-Jensen, der i august sidste år blev fyret som topchef i Handelsbanken, overtager ledelsen af Nordeas danske forretning. Den hidtidige chef, Peter Lybecker, går på pension efter et skidt 2016. (Side 9)

GENMABS DARZALEX NÅR BLOCKBUSTERSTATUS I 2017

Biotekselskabet Genmabs middel mod knoglemarvskræft, darzalex, har fået en forrygende start på 2017. Koncernen venter et salg på over 1 mia. dollar i år og dermed blockbuster-status. (Side 10)

DANSKE HØREAPPARATGIGANTER STARTER NYT SLAGSMÅL I RETTEN

De danske høreapparat-rivaler Oticon og GN Hearing indgik sidste år et forlig, der slog en streg over en række patentslagsmål verden over. Men nu er striden mellem de to høreapparatselskaber blusset op igen, og Oticon har sagsøgt GN Hearing. (Side 11)

ARLA SKRUER NED FOR MÆRKEVARESATSNING

Arlas bundlinje er løftet voldsomt ved stor omstilling fra billig bulk til dyrere mærkevarer. Nu nedsættes hastigheden. En mur nærmer sig for, hvor meget de attraktive højmargin-mærkevarer som Puck og Lurpak kan fylde med den nuværende forretningsmodel. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

MÆRSK HIVER I BREMSEN OG STOPPER ÅRELANG HAVNEOFFENSIV

Planen om at skabe verdens største havneselskab er sat på pause. A.P. Møller - Mærsk stopper udbygningen af det ellers hastigt voksende APM Terminals. (Forside, side 4-5)

LAURITZ.COM OPSLUGER NØDLIDENDE PARTNER

Børsnoterede Lauritz.com overtager den nødlidende partner Ztuff og afsætter ledelsen. En stribe af partnerne kæmper med at tjene penge. Netop partnerne står for en ikke ubetydelig del af selskabets indtægter. (Forside, side 6-7)

BORTVIST DIREKTØR VILLE SNYDE HUMMEL FOR MILLIONER

Hummels ejere, Thor og Christian Stadil, står nu frem med forklaringen på, hvorfor selskabets direktør gennem mere end 20 år, Søren Schriver, for nylig blev bortvist med øjeblikkelig virkning. Forklaringen lyder på at Søren Schriver ville hive millioner hjem til sig selv i et privat selskab i Tyrkiet. (Side 3)

NY NORDEA-TOPCHEF OVERTAGER ENORME PROBLEMER IFØLGE EKSPERT

49-årige Frank Vang-Jensen, der i fjor blev fyret som koncernchef i Handelsbanken, bliver fra maj ny topchef for Nordea i Danmark. Bankekspert Lars Krull mener, at han er et godt valg og en gennemprøvet løsning og understreger, at Nordea har behov for akut førstehjælp. (Side 7)

ARLA SKRUER OP FOR SATSNING PÅ NYE VÆKSTMARKEDER

Efter to års nedtur med markante fald i omsætningen tror Arlas topchef, Peder Tuborgh, på fremgang. Han venter en vækst i omsætningen på 6-8 mia. kr. i år. Arla øger satsningen på nye vækstmarkeder blandt andet i Kina. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORDEA SKIFTER UD EFTER MARERIDTSÅR

Den nye topchef for Nordea i Danmark hedder Frank Vang-Jensen. Den hidtidige danske ledelse, landechef Peter Lybecker og privatkundechef Torben Laustsen, stopper. Det sker efter et vanskeligt 2016. (Forside, side 4-5)

OPRØRERE MENER NYKREDIT SER STORT PÅ REGLERNE

Nykredit overholder ikke selskabets egne regler i de vigtige valg, som er i gang til realkreditgigantens øverste myndighed, repræsentantskabet. Ifølge en ekspert kan valgresultatet ved de kommende valg til Nykredits øverste myndighed blive dømt ugyldigt ved en domstol. (Forside, side 6-7)

BORTVIST HUMMELDIREKTØR BLIVER MELDT TIL POLITIET

Den bortviste Hummeldirektør Søren Schriver bliver meldt til politiet for returkommission og forsøg på bedrageri og mandatsvig. Det afslørede Hummels bestyrelsesformand, Thor Stadil, på en telefonkonference onsdag aften. (Side 4)

IMERCO TJENER MINDRE OG VENTER PÅ JA TIL FUSION

Imerco-kæden har en lille vækst i det samlede salg, som især er trukket af mere onlinehandel. Samtidig øger kæden salget af egne produkter på eksportmarkeder. (Side 8)

GENMAB TJENTE GODT I 2016 MEN VENTER BEDRE 2017

Biotekselskabet Genmab kommer ud af 2016 som forventet. Alles øjne var på forhånd rettet mod, hvor stort et salg af kræftmidlet Darzalex Genmab ville melde ud. Kræftmidlet skal drive væksten de kommende år. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

07:46 Mærsks asiatiske konkurrenter er med en enkelt undtagelse alle i rødt
07:13 Råvarer: Oliepriserne finder fodfæste efter stort fald inden oliekartels møde
07:08 Obligationer/tendens: Tyske fabrikstal tager fokus inden åbning med små rentefald i vente
06:52 Vestas og GE Vernova fører an på amerikansk landvind-marked
06:42 Asien: Varsomme investorer skæver til Sydkorea efter uro
06:34 Storbank topper buddene for S&P 500 i 2025 og ser aktier stige 15 pct.
06:34 Novo/Guggenheim: Kursmål skåret med 10 pct.
06:34 Rockwool får skåret kursmålet til 2810 kr. fra 2990 kr. af JP Morgan
06:34 Greenmobility vil rejse 15 mio. kr. gennem rettet emission
06:34 Analytikere mener at studie af Eli Lillys og Novos vægttabsmidler bekræfte konsensus
06:32 Asien: Varsomme investorer skæver til Sydkorea efter uro
06:32 Valuta: Begrænset reaktion på fransk kollaps - bitcoin hamrer forbi psykologisk stopklods
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter svage nøgletal og Powells tale
06:32 USA/lukning: Alle hovedindeks i rekord - Nvidia, Microsoft og Amazon trak op
06:30 Kalender med link - torsdag den 5. december
17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA