Torsdagens aviser med Novo Nordisk, GN og Mærsk

Udgivet den 03-05-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NOVO NORDISK PØNSER PÅ SPAREPLAN

Topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, forbereder en spareøvelse, der skal afbøde effekten af de rabatsmæk, Novo får i USA, og som kan koste op mod 2,5 mia. kr. i mistet omsætning i 2019. "Vi skal selvfølgelig se på vores omkostninger, og om der er noget, vi kan gøre der", siger Fruergaard. Novo-regnskab er godkendt, da aktien steg 4,3 pct. (Forside, side 6-7)

MÆRSK SØGER EFTER ET MODERNE "RETTIDIG OMHU"

I mange år forsøgte Mærskchefer at gøre op med hr. Møllers opfattelse af "rettidig omhu". Nu prøver den nye formand Jim Hagemann igen. (Side 8)

EJERE MÅ SKYDE PENGE I RENGØRINGSFIRMA EFTER RÆDSELSÅR

Landets tredjestørste rengøringsfirma, Allianceplus, kom ud af 2017 med et kæmpe tab. Ejerne har skudt 160 mio. kr. ind i selskabet for at rette op på økonomien. (Side 10)

EFTER SYV ÅRS TAB TJENER TOBAKSSELSKAB PENGE PÅ SNUS

Den fynske tobaksfamilie Gundersens satsning på snustobak giver nu endelig et afkast efter massive investeringer. Det er da en milepæl for firmaet. (Side 12)

VILD VÆKST PÅ HOVEDTELEFONER SKYDER ÅRET I GANG FOR GN

GN Store Nords mindste forretningsben, GN Audio, er kommet stærkt fra start i 2018. så stærkt, at ledelsen nu løfter vækstforventningerne til året. (Side 17)

FLS SER GULD I KOBBER DYBT I BJERGENE

Kobber er spydspids i FLS-chef Thomas Schultz' ambition for FLS' minedel, der er lyspunkt i selskabets regnskab for første kvartal af 2018. (Side 18)

NORDEN LEVERER STORT OVERSKUD EFTER FØRSTE KVARTAL

På trods af stort overskud justerer DS Norden ikke forventningerne til året. Rygter om handelskrig gør markedet usikkert, siger direktøren. (Side 19)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK OG TILSYN ADVARET OM RISIKABLE KUNDER FOR SEKS ÅR SIDEN

To år før Danske Bank-ledelsen efter eget udsagn opdagede problemer i den estiske filial, blev banken og Finanstilsynet advaret om mulig hvidvask. Banken forsikrede dengang om, at der var styr på kunderne. Banken har vildledt, mens tilsynet har sovet i timen, siger kritikere. (Forside, side 10-11)

NOVO ER I FIN FORM TRODS AMERIKANSK VALUTALUSSING

Novo Nordisk er kommet fint fra land i 2018, da diabeteskæmpen med sæsonens første regnskab hæver forventningerne til hele året. Victoza trækker læsset. (Side 8)

GN GROUPS OMSÆTNING OG DRIFT UDVIKLER SIG BEDRE END VENTET

GN Group klarede sig bedre end ventet i første kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2296 mio. kr. og et driftsresultat på 354 mio. kr. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VIRKSOMHEDER HAR SVÆRT VED AT PUMPE LIV I NY TEKNOLOGI

Danske virksomheder investerer massivt i digital transformation, men de mangler medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer, viser en omfattende undersøgelse fra PWC og Dansk Erhverv. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK TABTE OG VANDT PÅ SAMME TID

Novo Nordisk taber stadig markedsandele, men ikke ret meget. Det siger Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, oven på regnskabet for første kvartal. Og det opsummerer en situation, hvor minus og minus endte med plus. (Side 5)

ALT LYKKEDES FOR GN MEN NYTÅR ER LANGT VÆK

GN Store Nords division for headsets overraskede med en tidlig opjustering oven på et godt 1. kvartal. Indtil videre er alt lykkedes, men der er stadig lang vej til nytår. (Side 6)

DANMARKS GRØNNE EKSPORT STYRTDYKKER

For tredje år i træk falder eksporten af grøn energiteknologi. Trods øget fossil eksport kræves næsten en fordobling for at nå regeringens 2030-mål. (Side 9)

MODEHUS PÅ JAGT EFTER NYE OPKØB

Tøjkoncernen DK Company vil efter rekordregnskab gerne ekspandere. Koncernchefen spejder derfor efter muligheder blandt andet hos børsnoterede IC Group, der netop har sat alt i spil. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank