Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Topdanmark og Carlsberg

Udgivet den 29-07-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

INVESTORER: FEDMESATS HAR UDLØST NOVOS KURSFEST

Novo-aktien er blæst frem de seneste måneder med den ene kursrekord efter den anden. Investorer og analytikere peger på, at det især er salgspotentialet i fedmemidlet Wegovy, som har drevet kursen til nye højder. (Forside, side 16-17)

JYSKE BANK ADVARER MOD FORLÆNGELSE AF CORONALÅN

Udskyder man betalingen af coronalån, fastfryser man dynamikken i markedsøkonomien, mener cheføkonom i Cepos. (Side 2)

BIOTEKSATSET ENOCHIAN JAGTER NU CORONAMIDDEL

Biotekfirmaet Enochian jagter en kur mod hiv, hepatitis og kræft og bruger nu millioner på et middel mod coronavirus. (Side 6-7)

NYT ENERGISPAREMÅL KAN GIVE EKSPORTBOOST TIL DANFOSS

Det nylige forslag om at løfte energisparemålet i EU kan give et boost til danske virksomheder, selv om der var håbet på mere. (Side 8)

TECH-VIRKSOMHED REJSER 660 MIO KR

Dixa, der samler kundekontakt i ét flow, rejser stor investering fra storfonden General Atlantic. Pengene skal sætte gang i produktudviklingen. (Side 9)

BERLINGSKE BUSINESS

WEBSHOP-BAGMAND MELDT TIL POLITIET

I årevis har en gruppe webshopejere åbnet og lukket netbutikker på stribe med et hav af rasende kunder, konkurser og ubetalte millionregninger i deres kølvand. Formanden for Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, trækker nu en streg i sandet og politianmelder en af de centrale personer. (Forside, side 4-5)

AKTIEJUBEL UDEBLIVER TRODS IT-MASTODONTERS REKORDAFKAST

Pengene væltede ind hos de store amerikanske it-selskaber i forårskvartalet, og regnskaberne var langt bedre end ventet. Alligevel er investorerne slukørede, og aktiefesten er gået i stå. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BRYGGERIER SÆTTER REKORD

De danske bryggerier bobler som aldrig før, og den seneste analyse sætter nu antallet af bryghuse til 228. Det er særligt mikrobryggerier, der popper op, og der er flere øl at vælge imellem. Alene de seneste tre år er der kommet cirka 2000 nye øl på det danske marked. (Forside, side 6-7)

STOR STIGNING I CYBERKRIMINALITET

Virksomhedernes anmeldelser af cyberkriminalitet er steget med 35 pct. på tre år. Topdanmark arbejder på en cyberforsikring til privatkunder. (Side 3)

ERHVERVSLIVET ADVARER OM TRUENDE KONKURSER

Coronakrisen har resulteret i en milliardgæld for dansk erhvervsliv. Nu advarer en række organisationer om, at tilbagebetalingsfristen kan få fatale konsekvenser. (Side 4-5)

MINDRE BRYGGERIER FØLER SIG TRYNET AF DE STORE

Et rekordhøjt antal bryggerier skærper konkurrencen mellem de mindre bryggerier. Flere mindre bryggerier føler sig samtidig trynet af store aktører som Carlsberg, der underbyder på on trade-markedet. (Side 7)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer