Torsdagens danske avisuddrag med Novo, nedtonet krise og Danske Bank

Udgivet den 21-11-2019  |  kl. 06:48  |  

BØRSEN

FRYGTEN FOR VERDENSOMSPÆNDENDE KRISE ER AFTAGET

Den globale økonomi kommer til at vokse langsommere, men der er ingen tegn på et katastrofescenarie, lyder det fra flere førende topchefer. (Forside, side 6-7)

CBS DROPPER KARANTÆNE OVER FOR DANSKE BANK

Copenhagen Business School, CBS, vil igen samarbejde med Danske Bank efter ændringer i bankens ledelse. CBS har siden oktober sidste år ikke holdt møder med Danske Bank på grund af hvidvasksagen. (Side 10)

NOVO AFLØSER FINANSIELLE MÅL MED STRATEGISKE AMBITIONER

Fra afslutningen af 2019 vil Novo Nordisk erstatte sine langsigtede finansielle mål med strategiske ambitioner for 2025, siger administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen. De langsigtede finansielle mål er et for snævert perspektiv, mener han. (Side 11)

LAVE RENTER MISTÆNKES FOR AT HOLDE GRØNNE AKTIER OPPE

En analyse fra storbanken BNY Mellon viser, at 36 pct. af de adspurgte investorer i 16 lande inkl. Danmark ser flere risici end muligheder ved de grønne investeringer. Det skyldes blandt andet usikkerhed om, hvorvidt de grønne gevinster skyldes den lempelige politik fra centralbankerne. (Side 12)

SÆRSKAT PÅ BANKER MØDER MODSTAND FRA BANKER

En mulig særskat på 1,5 mia. kr. til bankerne kommer til at ramme kunderne, mener to jyske banker. (Forside, side 18-19)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ERHVERVSMINISTER VIL GØRE DET NEMMERE AT STRAFFE BANKDIREKTØRER

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er klar med et udvalg, der skal komme med konkrete forslag til at udvide ansvaret for bankledelser, således at det bliver nemmere for domstolene at straffe bankdirektører. (Forside, side 6-7)

NOVOS FEDMEFORRETNING SKAL FORDOBLES FREM MOD 2025

Novo Nordisk ønsker at fordoble sin fedmeforretning frem mod 2025. Sådan lyder det Camilla Sylvest, der er koncerndirektør i selskabet, der fortæller, at den globale fedmeepidemi er "meget reel". (Side 8)

INVESTORER KØBER RISIKABLE LÅN I SYDEUROPA

Flere sydeuropæiske banker skiller sig af med dårlige lån, som sælges til afkasthungrende investorer og pensionskasser i blandt andet Danmark. Og selv om markedet stiger kraftigt, kan det være risikabelt, lyder det fra flere eksperter. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

EJENDOMSMILLIARDÆRER: DET ER EN OFFENTLIG OPGAVE AT BYGGE BILLIGE BOLIGER

Det er det offentliges pligt at sørge for billige boliger, mener ejendomsmilliardær Mikael Goldschmidt, der ærgrer sig over den politiske modstand over for amerikanske Blackstones indtog på det danske boligmarked. (Forside, side 4-5)

NOVO-TOPCHEF SLÅR ALARM OVER FEDMEEPIDEMI BLANDT BØRN

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, slår alarm over antallet af overvægtige børn og unge. Han kalder fedmeepidemien en bombe, der kan få voldsomme konsekvenser for sundhedssystemer og samfund. (Side 6)

FYRINGSRUNDE PÅ VEJ I DANSKE BANK-AFDELING

Der er en fyringsrunde under opsejling i Danske Bank, hvor op mod 15 pct. af bankens ansatte i afdelingen for handel med obligationer og valuta ventes at blive afskediget torsdag. (Side 7)

/ritzau/FINANS

Nora Simone Emilia

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal