Torsdagens internationale avisuddrag med Opec og Aston Martin

Udgivet den 29-09-2016  |  kl. 08:07  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

OPEC INDGÅR PRODUKTIONSAFTALE

Flere af verdens største olieproducenter i oliekartellet Opec er blevet enige om at skære i olieproduktionen for første gang i otte år. Aftalen har sendt olieprisen i vejret med mere end seks procent og understøtter energiaktierne. (OPEC AGREES ON OIL OUTPUT CUT AT ALGIERS MEETING)

SPOTIFY I OPKØBSFORHANDLINGER MED SOUNDCLOUD

Den svenske musikstreamingtjeneste Spotify er i tætte opkøbsforhandlinger med Soundcloud. Det er et resultat af den hårde konkurrence, der i øjeblikket hersker på musikmarkedet fra blandt andet Apple. Soundcloud menes at være 700 mio. dollar værd. (SPOTIFY IN ADVANCED TALKS TO BUY SOUNDCLOUD)

APPLE SATSER PÅ ERHVERVSLIVET VIA DELOITTE-AFTALE

Siden den canadiske telefonproducent Blackberry har trukket sig ud af smartphone-markedet, er der opstået tomrum på markedet for erhvervsrelaterede telefonløsninger. Dette tomrum prøver it-giganten Apple at udfylde gennem et større samarbejde med revisionshuset Deloitte. (APPLE PUSHES DEEPER INTO CORPORATE IT WITH DELOITTE AGREEMENT)

IT-GIGANTER LOVER ØGET KONTROL AF KUNSTIG INTELLIGENS

En håndfuld af de mest magtfulde amerikanske teknologivirksomheder herunder Google, Microsoft og Facebook lover større åbenhed og kontrol med udviklingen af kunstig intelligens. Det kommer i kølvandet af en stigende bekymring for konsekvenserne af kunstig intelligens på blandt andet jobmarkedet og i forhold til økonomisk ulighed. (US TECH GROUPS UNITE DISPEL AI FEARS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

FED-CHEF: INGEN FAST TIDSPLAN FOR RENTEFORHØJELSE

Chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, udtalte onsdag ved en høring i den amerikanske kongres, at der er ikke er nogen fast tidsplan for en kommende renteforhøjelse, selv om økonomien fortsat er i bedring. (FED'S JANET YELLEN SAYS 'NO FIXED TIMETABLE' ON U.S. RATE INCREASE

AB INBEV-AKTIONÆRER GODKENDER GIGANTISK ØLFUSION

Aktionærerne i Anheuser-Busch Inbev godkendte onsdag bryggeriets overtagelse af rivalen Sabmiller. Således er en større del af vejen banet for den gigantiske ølfusion, der har en værdi på over 100 mia. dollar. (SABMILLER, AB INBEV SHAREHOLDERS APPROVE $100 BILLION-PLUS MERGER)

UBS INDGÅR FORLIG I SAG OM MANGELFULD TRÆNING AF PERSONALE

Den schweiziske storbank UBS indgår et forlig med det amerikanske finanstilsyn på 15 mio. dollar efter anklager om mangelfuld træning af personale. Medarbejderne skulle angiveligt ikke vide nok om risikoen ved de finansielle produkter, som de rådgav om. (UBS SETTLES CLAIMS THAT SALES REPS WEREN'T PROPERLY TRAINED)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

FED-CHEF SPURGT TIL BANKOVERVÅGNING EFTER WELLS FARGO-SKANDALE

Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, blev ved en høring i den amerikanske kongres stillet kritiske spørgsmål vedrørende kontrollen med de større banker efter Wells Fargo-skandalen. Flere tilhørere kaldte på hårdere straffe, når banker overtræder loven. (HOUSE PANEL QUESTIONS FED CHIEF ON WELLS FARGO SCANDAL)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

ASTON MARTIN LANCERER SPEEDBÅD

I en afsløring, der kunne være en James Bond film værdig, præsenterede engelske Aston Martin sin nye speedbåd for verden ved et glamourøst yacht-show i Monaco. Båden er et forsøg på at kompensere for bilproducentens massive underskud i 2015 på 58 mio. pund. (ASTON MARTIN MAKES A SPLASH WITH FIRST POWERBOAT)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

DEN TYSKE REGERING AFVISER SNAK OM REDNINGSPLAN TIL DEUTSCHE BANK

Investorer sætter fortsat spørgsmålstegn ved Deutsche Banks kapitalpolstring oven på den kæmpe bøde på 14 mia. dollar, som de amerikanske myndigheder har lagt op til. Det tyske finansministerium afviser dog at brygge på en redningspakke til landets største bank. (GERMANY DENIES TALK OF A RESCUE PLAN FOR DEUTSCHE BANK)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

RBS IDØMT MILLIARDBØDE FOR ROLLE OP TIL FINANSKRISEN

Den britiske storbank Royal Bank of Scotland er af de amerikanske myndigheder blevet pålagt at betale en bøde på 846 mio. pund for sin ageren i tiden op til finanskrisen. Storbanken solgte angiveligt ulovlige lån til amerikanske fagforeninger. (RBS PAYS £856N FINE FOR ITS ROLE IN THE 2008 FINANCIAL CRISIS)

/ritzau/FINANS

Cecilie Rønsholt +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel