Torsdagens obligationer: Investorer havde kun skuldertræk til overs for inflationstal

Udgivet den 10-08-2023  |  kl. 17:00  |  

Renten endte en spids højere torsdag, da de vigtige inflationstal i store træk landede som ventet.

Den toneangivende tiårige danske statsobligations rente lå ved lukketid torsdag i 2,80 pct., hvilket var 2 basispoint højere end ved lukketid onsdag.

Ugens vigtigste økonomiske nøgletal landede torsdag eftermiddag, og her viste forbrugerpriserne en stigning på 3,2 pct. i juli i forhold til samme måned året forinden.

Det var en spids bedre end ventet af økonomerne, der havde set inflationen stige til 3,3 pct. fra 3,0 pct. i juni.

Til gengæld viste kerneinflationen, der fraregner fødevarer og energi, en stigning helt som ventet på 4,7 pct.

Dermed mangler der ifølge flere økonomer stadig lidt endnu, før den amerikanske centralbank kan ånde lettet op med hensyn til bekæmpelsen af inflationen, hvor målet lyder på 2 pct.

- Der var ikke den store ændring i de amerikanske inflationstal. Den overordnede inflation steg en anelse, mens kerneinflationen aftog marginalt. Der mangler lige det sidste, inden de ånder lettet op i den amerikanske centralbank, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Inflationsopgørelserne stod i kø torsdag, da der tidligere på dagen også blev præsenteret forbrugerpristal for Danmark, der viste den første stigning i inflationen siden oktober.

Mens forbrugerpriserne steg 2,5 pct. i juni i forhold til juni sidste år, udgjorde den i juli 3,1 pct. ifølge Danmarks Statistik. Stigningen skyldes til dels, at der fra og med juli måned igen betales fuld elafgift.

Rækken af inflationstal fortsatte torsdag formiddag med den endelige opgørelse over de italienske forbrugerpriser, der for juli blev nedrevideret til 6,3 pct. fra 6,4 pct.

Fredag venter opgørelsen over de amerikanske producentpriser, der kan be- eller afkræfte den lidt positive tendens fra torsdagens forbrugerprisopgørelse.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag