Torsdagens obligationer: Tiårig rente flakkede men endte lavere

Udgivet den 22-07-2021  |  kl. 17:12  |  

Efter at renten både var stigende og faldende gennem torsdagens handel, så endte renten marginalt end ved lukketid onsdag.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2031 endte mandag ved lukketid i minus 0,12 pct. efter et fald på 2 basispoint i forhold til onsdag.

Det skete på en dag, hvor markedsaktørerne fik både rentemeddelelse fra Den Europæisk Centralbank, ECB og nøgletal fra USA.

ECB-MØDE VAR UDE STORE OVERRASKELSER

Den Europæiske Centralbank, fastholdt i forbindelse med torsdagens rentemøde alle sine ledende rentesatser.

Samtidig fastslog ECB, at den har ændret sin inflationsmål til 2 pct. mod tidligere "lavere, men tæt på 2 pct.". Det betyder, at der er udsigt til stimuli til økonomien på samme høje niveau som hidtil.

Fra hjemmefronten kom data for forbrugertilliden, der i juli ligger på 2,6, som er en stigning fra 2,3 i juni, viste tal fra Danmarks Statistik.

Torsdag eftermiddag kom der ledighedstal fra USA. 419.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge.

Det var dermed flere nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 350.000 nye ledige.

/ritzau/FINANS

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Relaterede nyheder