Transaktioner i henhold til aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 27-06-2017  |  kl. 14:01  |  

På baggrund af bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier har GN Store Nords bestyrelse pr. 4. maj 2017 igangsat et aktietilbagekøbsprogram i henhold til bestemmelserne i EU-kommissionens artikel 5 forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 vedrørende markedsmisbrug, og den delegerede forordning (EU) nr 2016/1052 af 8. marts 2016, også kaldet "Safe Harbor"-reglerne (selskabsmeddelelse nr. 20 fra den 4. maj 2017).

Aktietilbagekøbsprogrammet er igangsat for at reducere virksomhedens aktiekapital og for at dække forpligtelser under det langsigtede incitamentsprogram. I løbet af aktietilbagekøbsprogrammet, som strækker sig fra perioden 4. maj 2017 til senest den 12. marts 2018, har GN til hensigt at købe egne aktier for et beløb op til DKK 1.000 mio. 

Under aktietilbagekøbsprogrammet er der i perioden fra 20. juni 2017 - 26. juni 2017 foretaget følgende transaktioner:

 

  Antal aktier Gennemsnitlig købspris DKK Beløb DKK
20. juni 2017 12.000 202,58 2.430.920
21. juni 2017 15.000 201,49 3.022.313
22. juni 2017 27.000 201,31 5.435.478
23. juni 2017 10.000 202,33 2.023.349
26. juni 2017 26.000 203,12 5.281.245
Akkumuleret hidtil under programmet 832.255 198,33 165.059.066

  

GN ejer herefter 6.771.404 egne aktier svarende til 4,6% af selskabets samlede aktiekapital. GN vil, via selskabsmeddelelser til Nasdaq Copenhagen, hver tirsdag offentliggøre antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.

Der henvises endvidere til selskabsmeddelelse nr. 25 af 23. maj 2017 vedrørende meddelelse om udstedelse af et udbud ("Udbuddet") af konvertible obligationer bestående af obligationer med aktieretter ("Enhederne"). Som følge af denne meddelelse, og betinget af en succesfuld afvikling af de foreslåede Enheder, vil de 6.215.744 egne aktier som GN ejer og har erhvervet under sine Safe Harboraktietilbagekøbsprogrammer før Udbuddet, ikke som oprindeligt tiltænkt blive anvendt til at afdække fremtidige forpligtelser under det langsigtede incitamentsprogram samt til at nedsætte selskabets aktiekapital. Disse aktier vil i stedet blive anvendt til at afdække de fremtidige forpligtelser for selskabet som følge af oprettelsen af Enhederne. Det igangværende aktietilbagekøbsprogram fortsætter under Safe Harbor-reglerne, og de aktier, der tilbagekøbes fremadrettet som en del af programmet, vil blive anvendt til at afdække fremtidige forpligtelser under det langsigtede incitamentsprogram samt til at nedsætte selskabets aktiekapital.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Investorer og analytikere
Peter Justesen
VP - Investor Relations & Treasury
Telefon: 45 75 87 16

Presse og medier
Lars Otto Andersen-Lange
Group Media Manager
Telefon: 45 75 02 55

Om GN Group
GN Group er globalt førende inden for intelligente lydløsninger, som sætter dig i stand til at høre mere, gøre mere og være mere, end du troede muligt. Vi forandrer liv ved hjælp af lyd: intelligente høreapparater, som forbedrer livet for mennesker med høretab; integrerede hovedtelefoner og kommunikationsløsninger, som øger produktiviteten for medarbejdere i alle typer virksomheder; trådløse hoved- og øretelefoner designet til at understøtte enhver livsstil - fra sportsentusiaster til pendlere og kontoransatte.

GN's verdensledende ekspertise inden for det menneskelige øre, lyd, trådløse teknologier og miniaturisering skaber innovative og intelligente lydløsninger, der sælges i 100 lande over hele verden gennem brands som Jabra, ReSound, Beltone og Interton. GN Group er grundlagt i 1869, har i dag flere end 5.000 medarbejdere og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen (GN.CO).

Besøg vores hjemmeside GN.com - og følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Vedhæftede filer:

GN_STORE.pdf

Medd 32 - Transaktioner i henhold til aktietilbagekøbsprogram.pdf

Udgivet af: NPinvestordk