Trifork A/S erhverver 75 % af Diagnosekoder.dk og Instruksen.dk

Udgivet den 04-07-2011  |  kl. 14:18  |  

Trifork A/S, der er en af Danmarks førende udviklere af innovative og forretningskritiske it-løsninger, har i dag erhvervet 75 % af aktierne i Instruksen.dk. Dette sker for at styrke Trifork's position indenfor sundheds-IT i Danmark med flere produkter målrettet læger og sundhedsfagligt personale. Opkøbet skal ses som en del af Trifork's strategiske satsning på at skabe "Klinikerens Mobile Arbejdsplads" - et effektivt klinisk værktøj baseret på de gængse smartphones (iPhone, Android o.l.) som læger og sygeplejersker i høj grad har taget til sig.

 

"Erhvervelsen af Instruksen.dk og diagnosekoder.dk giver os mulighed for at levere de værktøjer, som læger og andet sundhedspersonale efterspørger netop nu. Trifork vil søge et bredt samarbejde med både private virksomheder og offentlige organisationer og styrelser i arbejdet med at udvikle Klinikerens Mobile Arbejdsplads. Vi ser frem til at være i centrum for sådan en proces, og vi vil investere i at sikre lægen relevant information, hvor der er behov for den. Instruksen.dk har allerede taget nogle første vigtige skridt, og sammen vil vi udvikle flere nye mobile applikationer", udtaler Triforks direktør Jørn Larsen.

 

Visionen for samarbejdet er at opnå effektiviseringsgevinster, som vil understøtte en politisk ambition om et ensartet højt behandlingsniveau for patienter overalt i landet. "Klinikerens Mobile Arbejdsplads" består af en række opslagsværker, som giver adgang til relevant klinisk information om den konkrete patient og behandlingformer.

 

Instruksen.dk er en førende vidensdelingsportal for det danske sundhedsvæsen i dag og har alleredesamlet 3000 vejledninger fra 8 forskellige specialer. Portalens formål er at stille de bedste vejledninger til rådighed fra de førende universitetshospitalsafdelinger for dermed at fremme et ensartet, højt behandlingsniveau i Danmark. Systemet er lavet af læger til læger og rummer en række tiltag til at forbedre, kommunikere og rate vejledningerne". Selskabets iPhone og Android applikationer til Instrukser og Diagnosekoder har fået markant succes med over 9000 downloads. Netsiderne visesover 6000 gange dagligt. Sidste skud på stammen er Apps til nationale behandlingsvejledninger fra faglige selskaber, og en prototype på vejledninger fra e-Dok til RegionMidt.

 

Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på de tidligere udmeldte forventninger. Trifork forventer for 2011 således fortsat en samlet omsætning på DKKm 180 og et EBITDA-resultat på DKKm 26,5.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen