Trump er optimistisk forud for handelsforhandlinger med Kina

Udgivet den 07-10-2019  |  kl. 23:03  |  

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er optimistisk forud for, at de egentlige forhandlinger om en løsning af handelskonflikten mellem USA og Kina går i gang på torsdag.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet vil han dog ikke være tilfreds med en delvis aftale.

- Vi tror, at der er en chance for, at vi kunne gøre noget meget betydeligt, siger han om de kommende forhandlinger.

Men det er dog ikke kun med en positiv tilgang, han ser på møderne torsdag og fredag i slutningen af denne uge.

Trump sagde imidlertid også, at han håber, at Kina finder en human beslutning i forbindelse med de politiske protester i Hongkong, og at situationen kan have potentiale til at kunne skade handelssamtalerne.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang